Zenia Stampes gode tone og nazikort

Alle som ikke er enige med Zenia Stampe får det kort i fjæset
Alle som ikke er enige med Zenia Stampe får det kort i fjæset
Zenia Stampe nærer ikke ekstreme synspunkter, kun gakkede. Det er hendes suveræne ret at foretage selv den mest groteske proportionsforvrængning.
Zenia Stampe nærer ikke ekstreme synspunkter, kun gakkede. Det er hendes suveræne ret at foretage selv den mest groteske proportionsforvrængning.

 

 

 

 

 

 

 

 

Politikere, der har travlt med at klage over tonen i den politiske debat, er oftest selv de værste til at dæmonisere deres politiske modstandere. Tag nu den radikale Zenia Stampe som eksempel.

For to år siden, da jeg tillod mig at arrangere en høring på Københavns Rådhus for at sætte fokus på chikane af jøder i København var Zenia Stampes reaktion at påstå, at jeg opfandt de problemer, som jøderne oplever. Jeg ”brugte den påståede hetz mod jøder til at skabe reel hetz mod muslimer”. Noget af en beskyldning. Men den slags grovheder kan man vel godt tillade sig at fyre af, hvis bare man selv er på den gode tones hold.

To år og et skudattentat mod synagogen senere, er det nu ikke længere en påstået hetz mod jøder. Men tonen er stadig forkert i debatten, når nogle mener, at vi skal overveje vores udlændingepolitik.

Ifølge Zenia er det ”Tid til at samles. Det er tid til at forsones. Det er tid til at bygge bro, også mellem os politikere”.

Det lyder flot og rigtigt, og det kunne man håbe, at Zenia Stampe ville leve op til. Men hvordan taler Zenia om og til politiske modstandere?

I sidste uge slog Zenia Stampe fast, at hun ’foragter’ modebranchen, som er småpædofil, håner hendes krop og er at sammenligne med at forurene grundvandet. Og i går kom så perlen nedenfor, hvor dansk udlændingepolitik ifølge ZS er en parallel til nazitiden, og hvor det ikke kan undre, hvis vi pludselig fik en Krystalnat mod muslimer i Danmark.

Jeg har lidt svært ved at se, at det skulle være nogen paralleller til Holocaust i, at nogle af os vil lukke færre svært integrerbare udlændinge ind i Danmark. Jeg synes, et folketingsmedlem burde holde sig for god til igen og igen at fremsætte så skingre og overgearede beskyldninger mod andre samtidig med, at hun moraliserer om debattonen. Men for den gode tones mester er ingen beskyldning mod politiske modstandere åbenbart for lav.