Zenia Stampe er endnu engang på barrikaderne mod Israel, og endnu engang er hun løbet med en halv vind

Zenia Stampe er endnu engang på barrikaderne mod Israel, og endnu engang er hun løbet med en halv vind

Stormufti Al-Husseini og Hitler.

For hvad den påståede etniske udrensning angår, er det godt at huske, at den arabiske del af den israelske befolkning bliver større dag for dag og udgør i dag 20 % af den israelske befolkning, og der sidder en del arabere i det israelske parlament. Araberne er del af det israelske liv på lige fod med alle andre, og mange af dem, vil jeg påstå, har det bedre i Israel end i Danmark.

Men lad os komme til kernen i sagen, nemlig det, at den israelske statsminister skulle have placeret ansvaret for Jødeudryddelsen på “palæstinenserne”:

For det første har Nethayahu ikke nævnt “palæstinensere” i forbindelsen med holocaust af den gode grund, at “palæstinenserne” ikke var opfundet på det tidspunkt endnu. De blev først opfundet engang midt i 1960′erne. Før den tid var der jøder og arabere.

Hvad har han så sagt, den gode Netanyahu?

Det han sagde i en tale for den 37. Zionist Verdenskongres i Jerusalem var, at der havde været en del angreb på de jødiske fælleskaber i Mellemøsten, heriblandt den, der befandt sig i Hebron. Der var den fra 1920, 1921 og 1929 (den såkaldte Hebron-massakre).

Disse blev udført på befaling af Jerusalems Stormufti, Hadj Amin Al Husseini. Den samme Husseini, som senere blev eftersøgt for krigsforbrydelse i forbindelse med Nürenberg processen, da han spillede en vigtig rolle i den såkaldte Endlösnung. Dette, Zenia Stampe, er ikke propaganda, men rene historiske fakta.

Det er i denne forbindelse, at Netanyahu udtaler den sætning som, drejet på den forkerte måde kan misforstås: Hitler ville ikke udrydde jøderne DENGANG, han ville blot smide dem ud.

Bagefter fortalte Netanyahu i store træk resten af samtalen imellem Hitler og Stormuftien, hvori Stormuftien sagde til Hitler, at hvis han smed jøderne ud af Tyskland, så ville de allesammen komme her (i Israel). Hitler spurgte ham, “Hvad skal jeg så gøre af dem?” hvortil Muftien skulle have svaret “Brænd dem”.

Netanyahu konkluderer, at det er den samme mand, Hadj Amin Al Husseini, som allerede i 1920′erne startede pogrommer og massakre på jøderne ved at påstå, allerede dengang, at jøderne ville “jævne Al-Aqsaa moskeen med jorden”, og dermed at denne løgn, som i dag bliver brugt af den arabiske diktator Abbas, er et århundrede gammel, mindst.

Og sådan gik det til, at dårligt dokumenterede antisemitter som Zenia Stampe bræger til dem, der vil høre det, en sætning de nok kommer til at bruge i flere årtier: Netanyahu sagde, at Hitler ikke ville udrydde jøderne.

Med undtagelse af, at det ikke var det, der blev sagt, og at sætningen belejligvis blev afbrudt dér, hvor det passede i ens antisemitiske kram. Sætningen var i sin fulde ordlyd: “Hitler var ikke ude på at udryde jøderne ´på daværende tidspunkt´”, hvilket er fuldstændigt korrekt.

Det er ligeledes korrekt, at Al Husseini var nazist og har været Hitler behjælpelig under Anden Verdenskrig, især på den nordafrikanske front.

Det er ligeledes historisk korrekt, at han var onkel til Yasser Arafat, skaberen af terrorbevægelsen PLO, i dag Fatah, i dag ledet af Mahmmoud Abbas.

Og ja, det er ligeledes fuldstændig korrekt, at araberne har udført etnisk udrensning af jøder i deres land, gør det stadig væk i dag og agter at blive ved med det. Det er ikke så længe siden, at Mahmmoud Abbas udbasunerede, at når “Palæstina bliver til” vil der ikke være en eneste jøde i deres land.

Og dét, Zenia Stampe, ja, der etnisk udrensning.

Det, Netanyahu sagde, var historisk fuldstændig rigtigt og nemt at dokumentere, hvis Zenia Stampe havde ulejliget sig med at åbne en historiebog eller blot at lave søgning på nettet. Og hun ville have lært noget.

Det Zenia Stampe derimod gør, er blot at gentage arabiske sloganer. Og ja, das ist alles nur propaganda.

Cyril Malka, Haifa Israel

 

 

Stormufti Amin Al-Husseini og Himmler.