Er at lyve en særlig Radikal værdi?

Er en løgn i orden, blot man hedder Zenia Stampe?
Er en løgn i orden, blot man hedder Zenia Stampe?

Kan man med et let bedrevidende smil tillade sig at fyre den ene løgn af efter den anden om alle andre partier og om den danske befolkning som helhed, blot fordi man betegner sig selv om humanist?

Zenia Stampe, Radikale Venstre, tonede endnu engang frem på skærmen i fredagens Deadline med Martin Krasnik. Som sit partis spritnye værdiordfører følte hun dog ingen trang til at markedsføre sandheden som en særskilt radikal værdi, da hun lagde ud i sit nye ordførerskab med at skyde indtil flere usandheder i skoene på sine politiske modstandere. Med andre ord: En lodret løgn – eller mange.

Efter først at have benægtet, at Radikale nogensinde havde sagt, at antallet af flygtninge, der kommer til landet, ikke betød noget, måtte hun efter en korrigering af Martin Krasnik, trække i land. Herefter sagde hun:

Der hvor vi er anderledes end Dansk Folkeparti, det er, at de har et tal, som er det ideelle, der er 0. Jeg kan sige dig, at jeg har ikke noget tal, der er ideelt, for det jeg kigger på, er hvor stor er nøden og hvor meget bidrager andre lande med. Og så må vi jo finde den rette balance udfra det, og det er jo det perspektiv, som andre ikke har, for de synes, det er fair nok at sige, at alle træk på vores fælleskonto er i virkeligheden forkerte, for vi gider overhovedet ikke at bidrage med noget, vi vender ryggen til verden, det er ikke vores ansvar”

Som en kommentar til Mette Frederiksens (S) udmelding om, at man har taget fejl i håndteringen af indvandring til Danmark, udtaler Stampe:

“Hun varetager danskernes interesse. Jeg er medlem af et parti, hvor vi siger, det er ikke kun danskernes interesse, vi varetager. Vi forfølger også nogle principper og værdier, og et af de værdier, er international solidaritet. Vi vil ikke lade flygtninge sejle deres egen sø. Vi vil ikke lade nogle fattige lande stå tilbage med hele flygtningebyrden, for det er jo det, der ender med at blive resulatet, når alle de rige lande vender ryggen til, og og og forskanser sig bag pigtråd, det er, at det er de fattige, de fattige lande, der kommer til at bære hele byrden. Det er deres hjælpsomhed, deres generøsistet, som skal løse den her flygtningekrise. Det er ikke solidarietet. Og det. Der må jeg jo sige, ja, Mette Frederiksen, jeg kan godt forstå hendes argumenter, hvis man tænker kun på det danske folk. Men hvis man synes, man har et ansvar for resten af verden, overfor de flygtninge, så er det der ikke særlig solidarisk.”

Krasnik:

“Det giver bare ikke helt mening. Du har inden interviewet indtil nu sagt, at tilstrømningen ikke er så utrolig afgørende. Det handler om nogle andre ting. Vi skulle ikke have gjort noget for at begrænse tilstrømningen sidste sommer, og nu siger du, at du godt forstå det her hensyn til det danske folk og deres interesser.”

Stampe:

“Nej, jeg synes faktisk, at det hænger udmærket sammen. For jeg bilder ikke nogen ind, at tilstrømningen ikke betyder noget. At tilstrømningen – og det er et lidt voldsomt ord -, men det at der kommer flere udlændinge, flere flygtninge, at det ikke giver udfordringer, det har vi aldrig villet bilde nogen ind, ikke var tilfældet. Jeg spørger bare, hvis de ikke skal være her, hvor skal de så være? Skal de sidde nede i Syrien, hvor bomberne regner ned over dem? Skal de sidde i en kæmpe flygtningelejr i Jordan.. resten af deres liv? Skal de være i Tyrkiet? Hvor skal de være? Det er det spørgsmål, ingen af de politikere, de gider at svare på, for de er – undskyld jeg siger det – pisse ligeglad med international solidaritet. De tænker kun på danskerne, der må jeg så bare undskylde for danskerne. Jeg tænker ikke kun på jer. Jeg tænker også på flygtninge. Jeg tænker også på de andre lande.

 

Løgn på løgn på løgn.
Dels påstår Stampe, at det udelukkende er fattige lande, der har den økonomiske byrde – men hvor bliver de penge, som vi sender ud af landet for at hjælpe, så af?

Dels påstår hun, at Radikale aldrig har påstået, at flygtningestrømmen aldrig var et problem, efter at hun er blevet korrigeret af Krasnik om, at Lone Dybkjær tidligere har udtalt, at antallet af flygtninge ikke har nogen betydning. Sandheden har altså ingen betydning, blot man gentage løgnen?

Dels påstår hun, at de danske politikere – altså alle udtagen hende selv? – er hamrende ligeglade med flygtninge og løsningen af flygtningeproblemet på et internationalt plan. Hvorfor stiller stort set alle partier så beviseligt forslag til, hvordan man kan hjælpe flygtningene udover ved at indlogere dem i vores egen baghave? Kerer man sig ikke om flygtninge, hvis man ikke gør det på samme facon som Stampe?

 

Den sidste, måske eneste humanist i Danmark
Derudover, så tiltager Zenia Stampe sig ganske åbenlyst ene-ejerskab til begreberne humanisme, tolerance og åbenhed. Dermed implicit sigende, at hvis man ikke er radikal, så er man hverken humanistisk indstillet eller tolerant eller åben. Således er altså størstedelen af den danske befolkning, der netop ikke stemmer på Radikale, påsat en prædikat som værende imod menneskets personlige udvikling i  frihed og moralsk ansvarlighed. På samme måde som de fleste efter Stampes opfattelse åbenbart blot er tillukkede og intolerante..?

Zenia Stampe påstår yderligere, at netop humanisme, tolerance og åbenhed bliver brugt som skældsord. Kan det i givet fald skyldes, at patenttagning hos personer som netop Zenia Stampe har givet ordene en bibetydning? “Jeg er humanist, og jeg vil, at vi skal være et samfund, hvor hele verdens befolkning kan gøre, som de vil i den internationale solidaritets ånd, og hvor det er ligegyldigt med landets egen befolkning”. Kan det mon tænkes?

Stampes primære fokus er stort set udelukkende højreradikale strømninger i Danmark repræsenteret ved foreninger og partier, der vil noget andet end hun selv. At hun kan have ret i, at desperationen blandt en stor del af befolkningen kan nå et fuldkommen vanvittigt, uhyggeligt niveau og udmønte sig i vold og brand, kan hun slet ikke se, at hun selv bærer en stor del af ansvaret for, fordi hun overhovedet ikke lytter til den danske befolkning, men udelukkende bekender sig til internationale jungletrommer, der har et andet fokus end hendes eget lands befolkning.

Man kan så sidde tilbage og fundere på, om løgnen så er en Radikal værdi – eller er det  særskilt Stampesk?