Tyrkisk støtte til ISIS

af Daniel Pipes
The Washington Times
18. Juni 2014

Kampene i Irak udkæmpes af “sunni-jihadister med tyrkisk støtte [som gør] oprør imod en shiitisk orienteret centralregering, som [er] støttet af Iran,” skrev jeg i en artikel for nylig.

Nogle læsere har sat spørgsmålstegn ved, om Tyrkiet har støttet den “Islamiske Stat i Irak og Syrien,” den vigtigste sunnimuslimske gruppe der kæmper i Irak. De peger på ISIS’ angreb på tyrkiske interesser inde i selve Tyrkiet, langs dets grænser til Syrien og i Mosul, samt et vellykket møde for nylig mellem den tyrkiske og den iranske præsident. Det er gode pointer, men de kan forklares.

For det første er ISIS villig til at acceptere tyrkisk støtte, selvom de opfatter den islamistiske premierminister og dennes landsmænd som kafirer (vantro), som bør forevises den sande islam.

For det andet fandt præsidentbesøget sted på ét niveau, mens kampene i Syrien og Irak udspillede sig på et helt andet; disse to ting kan finde sted samtidig. Den tyrkisk-iranske rivalisering er tiltagende, og som den velanskrevne, tyrkiske journalist Burak Bekdil bemærker i det seneste nummer af Middle East Quarterly:

De senere år har ofte budt på officielle udtalelser fra de to lande vedrørende blomstrende gensidig handel og fælles anti-israelsk, ideologisk solidaritet. Men uden for synsvidde har der været tegn på rivalisering, mistillid og gensidig sekterisk mistænksomhed mellem de to muslimske lande.

Ankara benægter måske, at de hjælper ISIS, men beviserne herpå er overvældende. “Eftersom vi har den længste grænse til Syrien,” skriver Orhan Kemal Cengiz, en tyrkisk avisskribent, “har Tyrkiets støtte været livsvigtig for jihadisternes mulighed for at komme ind og ud af landet.” Det er bestemt ikke nogen tilfældighed, at ISIS’ stærkeste tilholdssteder klumper sig sammen tæt på den tyrkiske grænse.

Kurdere, akademiske eksperter og den syriske opposition er alle enige om, at syrere, tyrkere (vurderet til et antal af godt 3.000) og udenlandske krigere (især saudiere, men også et ret stort antal vesterlændinge) har krydset den tyrkisk-syriske grænse efter forgodtbefindende, ofte for at slutte sig til ISIS. Det, som den tyrkiske journalist Kadri Gursel kalder for en “tovejs jihadist-motorvej,” har ingen generende grænsetjek og indebærer sommetider aktiv assistance fra den tyrkiske efterretningstjeneste. CNN har endda vist en video om “Den hemmelige, jihadiske smuglerrute gennem Tyrkiet.”

Faktisk har tyrkerne tilbudt langt mere end en nem grænseovergang: de har ydet hovedparten af ISIS’ kapital, logistik, træning og våben. Tyrkiske indbyggere nær den syriske grænse fortæller om tyrkiske ambulancer, der er på vej til kampzonerne mellem kurdere og ISIS for derpå at evakuere sårede ISIS-krigere til tyrkiske hospitaler. Faktisk er et sensationelt fotografi dukket op, som viser ISIS-kommandant Abu Muhammad i en hospitalsseng og under behandling for sine kampsår på Hatay Statshospital i april 2014.

Abu Muhammad fra ISIS på Hatay Statshospital i april 2014, hvor han kommer sig efter de sår, han fik under kampe i Syrien.

En tyrkisk oppositionspolitiker anslår, at Tyrkiet har betalt 800 millioner dollars til ISIS for olieleveringer. En anden politiker har frigivet oplysninger om tyrkiske soldater i aktiv tjeneste, som har trænet ISIS-medlemmer. Kritikere bemærker, at den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdoğan har mødtes tre gange med en vis Yasin al-Qadi, som har tætte bånd til ISIS og har finansieret denne.

Rojava eller Syrisk Kurdistans flag.

Hvorfor denne tyrkiske støtte til nogle ekstremister med vilde øjne? Fordi Ankara ønsker at udslette to syriske, politiske enheder, Assad-regimet i Damaskus og Rojava (den opdukkende kurdiske stat) i nordøst.

Med hensyn til Assad-regimet: “I den tro at jihadisterne ville sørge for et hurtigt fald for Assad-regimet i Syrien, har Tyrkiet, uanset hvor voldsomt embedsmændene benægter dette, støttet jihadisterne,” skriver Cengiz, “først sammen med vestlige og nogle arabiske lande og senere på trods af disses advarsler.”

Med hensyn til Rojava: Eftersom Rojavas ledelse er tilsluttet PKK, den (tidligere) kurdiske terrorgruppe med base i Tyrkiet, tvivler den pålidelige, tyrkiske journalist Amberin Zaman ikke på, “at Tyrkiet indtil for nylig har tilladt jihadistkrigere at krydse grænsen uhindret” for at kæmpe mod kurderne.

En Istanbul-baseret velgørenhedsorganisation (akronym: HİSADER) har kopieret ISIS’ logo med den islamiske trosbekendelse.

Mere bredt har Ankara, som den tyrkiske analytiker Mustafa Akyol skriver, troet, at “enhver der kæmpede mod al-Assad hørte til de gode,” og har også følt et “ideologisk ubehag ved at skulle acceptere, at islamister kan begå frygtelige ting.” Dette har, erkender han, medført “en vis blindhed” over for voldelige jihadister. Faktisk er ISIS så populær i Tyrkiet, at andre offentligt kopierer dens logo.

Konfronteret med denne støtte har onlineavisen Al-Monitor opfordret Tyrkiet til at lukke grænsen til ISIS, og samtidig truer Rojava Ankara med “frygtelige konsekvenser,” hvis ikke den tyrkiske støtte indstilles.

Afsluttende kan siges, at de tyrkiske ledere oplever Syrien som en dobbelt sump, dels med en Assad stadig ved magten og dels med den kurdiske enhed, som bliver stadig stærkere. Som en reaktion har de samarbejdet med selv de mest ekstreme, degenererede og ondskabsfulde elementer, såsom ISIS. Men denne støtte har åbnet endnu en front i Irak, som til gengæld bringer et sammenstød mellem Mellemøstens to titaner, Tyrkiet og Iran, tættere på en virkeliggørelse.