Tyrkiet – den ironiske stat

“Tyrkiet fordømmer Israel for at undertrykke palæstinenserne. Hvad med deres egen undertrykkelse af kurderne? Erdogan græder krokodilletårer over dræbte palæstinensiske børn. Hvad med de kurdiske unge og børn, Erdogan dræbte i Roboskî?” spørger Sahar Hissami.

Kurderne har længe været undertrykt – af blandt andet Tyrkiet. De undertrykkes flere steder, men især i Tyrkiet. Tyrkerne prøver at fremstille sig som frelser for nogle nationer, heriblandt palæstinenserne som de støtter under i deres konflikt med Israel. Hidtil har Tyrkiet prøvet at fremstå som en stærk muslimsk stat, der fordømmer brud på menneskerettigheder, i dette tilfælde Palæstina-Israel konflikten. Men ironisk nok så begår Tyrkiet selv brud på menneskerettigheder, ved at undertrykke kurderne, selvom de har levet side om side med dem i mange århundreder. De nægter dem deres politiske og borgerlige rettigheder. Erdogan græder krokodilletårer over dræbte palæstinensiske børn. Hvad med de kurdiske unge og børn, Erdogan dræbte i Roboskî? De ansvarlige for denne massakre på 34 civile kurdere i Roboskî er aldrig blevet dømt.

Heldigvis er det kurdiske folk efter det tyrkiske parlamentsvalg i søndags kommet igennem nøglehulet og ind i tyrkisk politik. Det skete ved, at det pro-kurdiske parti HDP fik 13 % af stemmerne og fik præsident Erdogan til at tænke ”av, den var ikke forventet”, fordi han gjorde alt for at forhindre det i at ske. Ifølge den tyrkiske forfatning skal præsidenten holde sig neutral under valget, men Erdogan lavede meget propaganda for det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP).

Den tyrkiske regering kan indgå fredelige forhandlinger med kurderne, men problemet er bare, at der ikke kommer frugtbare forhandlinger ud af det. Hvis vi kigger tilbage på for nogle år siden, hvor forløberen for HDP, nemlig BDP (Freds- og Demokratipartiet) fik plads i parlamentet og havde omkring 36 mandater, så blev flere af partiets medlemmer fængslet. Ved den såkaldte KCK-sag, nægtede de tyrkiske domstole at acceptere forsvar på kurdisk med den begrundelse, at det var et ”uforståeligt sprog” og nægtede at erkende kurdisk identitet, selvom op til 20 millioner af Tyrkiets statsborgere taler kurdisk.

Problemet er, at tyrkerne inderst inde ikke vil anerkende kurderne. Denne mangel på anerkendelse har smittet af på de tyrkiske borgere, der ser kurderne som staten ser dem, nemlig som intetsigende mennesker. Dette kommer til udtryk, når vi på sociale medier ser folk af tyrkisk etnicitet græde, kommentere og svine det pro-kurdiske parti HDP til, fordi de er kommet ind i parlamentet. Manglen på anerkendelse af kurderne går langt tilbage i historien, selve ordsproget fortæller os, hvor indlysende denne mangel på anerkendelse har fundet sted. Ordsproget ”Af kurder kan der ikke blive skabt en konge” og ”Kurdere er bjergtyrkere”. En stat med sådan et grundsyn på en anden nation viser bare hvor meget, Tyrkiet ligner de andre undertrykkende lande fx Iran. Tyrkiet viser det bare på en anden måde.

Det ironiske her er, at Tyrkiet overfor arabiske lande og nationer, som palæstinenserne, prøver at fremstå som om, at de er en loyal og støttende stat, mens de samtidig selv undertrykker og krænker folk. Tyrkiet er selvfølgelig et demokratisk land, men de viser mere dobbeltmoralskhed end demokrati. Erdogan har gjort sit yderste for at få folket imod HDP, ved både at angribe de kurdiske partier direkte og indirekte. Var der nogen der sagde, at ”Erdogan sulter efter noget”?