Sultan Erdogan den Almægtige

Tyrkiet: Hvordan en fodspiller fra fattige kår blev den mest betydningsfulde politiker siden landsfaderen, Ataturk.
Recep Tayyip Erdogan opfatter sig efter manges mening som en landsfader, der bedst af alle ved, hvad der er godt for Tyrkiets mere end 70 mio. indbyggere. Arkivfoto: AP
Recep Tayyip Erdogan opfatter sig efter manges mening som en landsfader, der bedst af alle ved, hvad der er godt for Tyrkiets mere end 70 mio. indbyggere.

ITANBUL

Det var en forstoppet og stinkende kanal, der gav en tidligere halvprofessionel fodboldspiller ryet som manden, der kan gå på vandet i tyrkisk politik. Det Gyldne Horn løber fra Bospurusstrædet som ind i en bugt, der deler den europæiske del af Istanbul i to.

Navnet fik den under det osmanniske rige, hvor imperiets mægtigste familier anlagde forlystelsespaladser langs bredderne. Men i 1994, da Recep Tayyip Erdogan blev valgt til borgmester i millionmetropolen, var Det Gyldne Horn på grund af manglende vandtilstrømning og industriforurening blevet til en stinkende, åben kloak, langs hvis bredder kun fattige tilflyttere fra Tyrkiets fjerne egne ville bo.

PORTRÆT

Recep Tayyip Erdogan har siddet på posten som Tyrkiets premierminister siden 2002. I begyndelsen af marts erklærede han sig “klar til at forlade politik”, hvis hans parti taber ved det kommende lokalvalg i landet.

Læs korrespondent Gunnar Willums portræt fra juni 2013 af den tyrkiske leder gennem mere end 10 år.

Erdogan selv blev sat i verden af sådanne fattige tilflyttere fra Sortehavskysten i det faldefærdige Kasimpasa-kvarter ved bugtens bred. Som teenager tjente den unge Tayyip en ekstra skilling ved at sælge lemonade og sesamstænger i kvarterets gader.

Erdogan på besøg i det danske statsministerium i 2013. Foto: Niels Hougaard.

Kanalen var et sindbillede på ikke bare Istanbuls tilstand, men på hele Tyrkiets, der var ved at forsumpe i korruption, utidssvarende industri og politisk indavl.

Som mange andre autokrater er han ikke ond. Han mener, at han er nationens fader. At han ved bedst.

Ligesom Det Gyldne Horn led Tyrkiets politiske og økonomiske kredsløb af iltsvind og manglende cirkulation. Økonomien var på nogle få familiers hænder, og politikerne i de evigt ustabile koalitionsregeringer brugte mere tid på at skændes end på at regere landet.

Der var brug for en saltvandsindsprøjtning. Og den blev givet. Først til bugten, så Istanbul og Tyrkiet. Som borgmester iværksatte Erdogan et omfattende spildevandsrensningsprogram, der ud over vandtilstrømningen genoprettede byens uregelmæssige vandforsyning.

Fremragende manager

Erdogan fik ry som manden, der kan forvandle en ildelugtende kloak til en rindende kanal og få vandet til at flyde ud af hanerne døgnet rundt. At han samtidig forbød salg af alkohol i kommunalt ejede restauranter, tog de fleste med i købet.

BLÅ BOG

Recep Tayyip Erdogan

  • Født 1954 i Istanbul.
  • Uddannet på en religiøs Imamskole.
  • Uddannet i forretningsledelse på universitet i Istanbul.
  • Spillede som ung halvprofessionel fodbold.
  • Gift med Emine Erdogan.
  • Har to sønner og to døtre.
  • Borgmester i Istanbul 1994-1998, afsat og fængslet for oplæsning af et digt.
  • Premierminister fra 2003.

»Han er en fremragende manager. Alle de infrastrukturforbedringer, man ser her i Istanbul, er sat i gang i hans tid. På en måde har han aldrig nogensinde sluppet Istanbul,« siger en europæisk forretningsmand, der jævnligt mødes med Erdogan. Europas folkerigeste metropol med over 11 mio. indbyggere er blevet bragt ind i det 21. århundrede med nye veje, metroer og sporvogne.

Erdogan bor i dag ikke længere i Kasimpasa, selv om kvarteret ligesom resten af Istanbul har fået et voldsomt ansigtsløft og er blevet en af verdens mest trendy turistdestinationer. Han bor i Uskudar på den asiatiske side af Istanbul i et kvarter, hvor hans kone, Emines, forældre bor. Hans sønner og to døtre bor også i det samme kompleks.

Under en konference i Ankara i september 2013 offentliggjorde Erdogan, at han ville lempe restriktionerne i brugen af hovedtørklæder i det offentlige rum.

En tur i fængsel

Vejen var fri for Erdogan, der ikke bare kunne rense vandet i bugten, men også gå på det. Men først måtte han en omvej i fængsel. I 1997 citerede han følgende digt ved en offentlig forsamling:

»Moskeerne er vores barakker, kuplerne er vores hjelme, minareterne er vores bajonetter, og de troende er vores soldater.«

Og den slags ville Tyrkiets ultrasekulære generaler, der dengang stadig havde det sidste ord at skulle have sagt, ikke tolerere. Han blev idømt i alt 10 måneders fængsel, hvoraf han afsonede de fire, og han blev frataget sin borgmesterpost.

Mange betragtede således Erdogans nystartede parti, Retfærdighed og Udvikling, AK, der vandt absolut flertal ved parlamentsvalget i 2002, efter at det hævdede at have lagt de islamistiske paroler om hellig krig på hylden, som en islamistisk ulv i demokratiske fåreklæder. Men som magasinet Businessweek i 2011 konstaterede, har den ideologi, som AK-partiet og Erdogan religiøst har fulgt siden magtovertagelsen, været kapitalisme.

Offentlige virksomheder er blevet privatiseret, og udenlandsk kapital budt velkommen. Og det er ikke mindst kommet en ny middelklasse af iværksættere til gode, som er blandt Erdogans kernevælgere. AK-partiet ønskede også at nærme sig EU både politisk og økonomisk og gennemførte samtidig en lang række reformer, der afskaffede dødsstraffen, gav kurderne øgede mindretalsrettigheder og øgede på ytringsfriheden.

I takt med at EU blev mere lunken ved at lukke Tyrkiet med dets over 70 mio. muslimske indbyggere ind i EU, og Erdogan sad stadig sikrere i sadlen, begyndte han dog gradvist at vende ryggen væk fra Europa og mod sine hjemlige modstandere. Nu var det Tyrkiets magtfulde generalers tur til at vandre i fængsel. Og snart fulgte journalister og andre kritikere efter. Man begyndte at tale om magtfuldkommenhed og stadig mere autoritære tendenser.

Erdogan blev i 2013 modtaget af dronning Margrethe i Det Gule Palæ.
Arkivfoto: Daniel Hjorth.

Ikke ond

»Som mange andre autokrater er han ikke ond. Han mener, at han er nationens fader. At han ved bedst. At han har en særlig mission om at rekonstruere samfundet i overensstemmelse med sine egne værdier og synspunkter. Og ikke kun de religiøse. Han tror på sin politiks absolutte sandhed for Tyrkiets fremtid. Han har en plan for Tyrkiets fortid, fremtid og nutid,« siger Nuray Mert, en berømt tv-vært, der fik sit politiske talkshow taget af programmet, efter at Erdogan offentligt havde kaldt hende en forræder.

Erdogan ser demonstranterne i Geziparken, der de seneste uger har udløst den største krise i hans regeringstid, som i bedste fald utaknemmelige unger. I værste fald som agenter for det tyrkiske militær, der vil tilbage til magten.

Demonstranterne betragter omvendt Erdogan som en magtfuldkommen og enerådig politiker.

»I offentligheden kan han virke arrogant og selvsikker, men når man sidder med ham på tomandshånd, er han helt normal og afslappet,« fortæller den europæiske forretningsmand.

Præsident Erdogan i selskab med Syriens leder Bashar Assad (yderst til højre), hans hustru Asma Assad (næstlængst til venstre). På billededet ses også den tyrkiske førstedame Emine Erdogan (helt til venstre). Billedet er fra 2008. Arkivfoto: AP.

Mere direktør end politiker

»Snarere end som en politiker ser han først og fremmest sig selv som en direktør. Han uddelegerer opgaver. Men kun til folk, han stoler 100 pct. på,« siger forretningsmanden. »Erdogan er kendt for at være paranoid og nærtagende.«

»Så længe forretningen kører med overskud, og både omsætning og lønnen til de ansatte vokser, er der ikke nogen grund til at brokke sig. Og forretningen Tyrkiet har kørt med voldsomt overskud, siden Erdogan kom til magten i 2002 efter et jordskredsvalg. Vækstraterne har ligget på 5 pct. i gennemsnit det seneste årti, og bruttonationalproduktet per indbygger er tredoblet.

Derfor forstår han ikke, hvad det er, demonstranterne vil. Tyrkerne har aldrig haft det så godt økonomisk, som de har det nu. Borgerne i aktieselskabet Tyrkiet bør ifølge Erdogan ikke blande sig unødigt i beslutningsprocessen ud over hvert fjerde år, når der er valg.

Hvis det ikke var fordi, han hele tiden forsøger at rulle den islamistiske værdipolitik ind ved at tale mod abort og alkohol og bestemme folks livsstil, ville mange acceptere det,« mener forretningsmanden.