Tre millioner venter lige uden for døren

 

Mideast_Egypt_Elect_652869a 502458-tro-hvad-i-vil--

(FILES) Picture taken on April 8, 2011 in Paris of muslims praying in the street as part of Friday's prayers at the rue des Poissonniers. French state and French muslims representatives found on September 14, 2011 an agreement to open a new mosque in the north of Paris, in order to release the pressure on the mosques of the rue Myrrha and Polonceau where the prayers often overflow on to the streets due to capacity problems. AFP PHOTO MIGUEL MEDINA
Picture taken on April 8, 2011 in Paris of muslims praying in the street as part of Friday’s prayers at the rue des Poissonniers. French state and French muslims representatives found on September 14, 2011 an agreement to open a new mosque in the north of Paris, in order to release the pressure on the mosques of the rue Myrrha and Polonceau where the prayers often overflow on to the streets due to capacity problems. AFP PHOTO MIGUEL MEDINA

9462967-kuwait-blast

 

 

Og bagved dem står utalte millioner, som ønsker at komme til Europa, der vil gå under, hvis de ikke stoppes.

Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden, siger man. Det gælder også for tiltagende desperate politikere. I et interview med den italienske avis, gengivet på netsiden breitbart.com, udtaler den tyske minister for europæiske anliggender, Michael Roth, bl.a. følgende:

”Vi har tre millioner migranter, som er klar til at tage af sted til Europa, og vi må anerkende, at uden Erdogan har vi ingen mulighed for at kontrollere deres bevægelser.” Presset udtaler ministeren også, at ”integration er et nationalt problem. Tyskland kan tilbyde disse mennesker sikkerhed og demokrati. Det er op til den enkelte at finde sin vej ind i samfundet.”

Kan man fornemme ministerens klamme håndflader? Han ved godt, at disse millioner, som de er flest, ikke ønsker at integrere sig for slet ikke at assimilere sig. Han ved godt, at Tyskland kun har set begyndelsen på katastrofen, og alligevel fremstår han handlingslammet og derfor uden evne til at sige, hvad der skal siges.

Er der nogen, der ikke ved, hvordan det står til i de franske megaghettoer eller i de ditto svenske? Er der mon en og anden, der har hørt om systematiske sexovergreb mod helt unge piger i England eller om jihadister i Belgien?

Det her bliver Europas undergang, som forfatter og oversætter Peter Eszterhas har sagt i en radioforbindelse for få dage siden.

Det her bliver med garanti Europas undergang, hvis ikke de europæiske lande standser den endeløse strøm og vender den gennem massive repatrieringer på frivillig basis med en stor pose penge i hånden. Pengene bør alene gælde de uintegrerbare, der har opholdt sig i Europa i en årrække. De senest ankomne asylsøgere skal alle som en tilbagesendes, så snart det er muligt.

Man skal være mentalt helt abstraheret fra virkeligheden, hvis ikke man ser den dødelige fare, som Europa befinder sig i. Flere og flere også toppolitikere ved det godt, men de ved ikke, hvad de skal gøre. Ved en perverteret form for humanisme klynger de sig til dogmet om, at Europa skal og kan hjælpe alle elendige fra alle de elendige helt og halvt sammenbrudte stater, der omgiver Europa.

For hver dag, der går, uden at Europas politikere gør det nødvendige og sætter foden ned, forøges de fremtidige lidelser i Europa.