Syrere vil have familien til Danmark og sagsøger nu staten

Lovændring om tre års ventetid på familiesammenføring ligner en tabersag for regeringen, vurderer eksperter.

FAMILIE. 16-årige Anas Omar Alzein (til venstre) lægger sammen med sin far (til højre) og 3 andre syrere sag an mod regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V).
FAMILIE. 16-årige Anas Omar Alzein (til venstre) lægger sammen med sin far (til højre) og 3 andre syrere sag an mod regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V).

 

De vil have domstolen til at undererkende den nye lov, som først giver flygtninge under såkaldt midlertidig beskyttelse mulighed for at få familiesammenføring efter tre år. Så længe kan Anas Omar Alzein ikke vente på at se sin mor og søskende, som stadig opholder sig i Syrien.

»Det her er vores sidste håb. Hvis ikke den her sag hjælper os, så tror jeg, at min far tager tilbage til min mor og søskende i Syrien. Han kan jo heller ikke vente«, siger Anas Omar Alzein.

Loven med de lange udsigter til familiesammenføring er hjørnestenen i regeringens stort anlagte stramninger på udlændingeområdet, som blev vedtaget af blå blok og Socialdemokraterne 26. januar.

 

Med den nye lov er grænsen for, hvornår flygtninge under midlertidig beskyttelse kan få deres familier til Danmark, hævet fra et til tre år. Alene i 2016 er 511 personer tildelt midlertidig beskyttelsesstatus. Den gives blandt andet til flygtninge, der ikke vurderes at være individuelt forfulgte, herunder altså en del syrere.

Advokat Christian Dahlager, som repræsenterer de fem syrere, mener, at lovændringen åbenlyst er i strid med de europæiske menneskerettigheders bestemmelser om retten til et familieliv.

»Nu skal vi have sat en stopper for en ulovlig lovgivning. Det er ikke værdigt, og jeg tror fuldt og fast på, at vi får medhold i retssystemet hele vejen til Højesteret«, siger Christian Dahlager.

Balancerer på kanten

Regeringen har erkendt, at lovændringen balancerer på kanten af Danmarks forpligtelser overfor internationale konventioner. I lovbemærkningerne fremgår det, at »der er en vis risiko for«, at den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – hvis et søgsmål skulle nå dertil – ikke vil acceptere tre års ventetid på familiesammenføring. Men eftersom formålet med stramningerne er at begrænse antallet af flygtninge, og presset på asylsystemet er øget, har regeringen også vurderet, at menneskerettighedsdomstolen vil følge landets interesse i at opretholde en »effektiv immigrationskontrol« og hensynet til »landets økonomi«.

Det er meget usædvanligt, at lovgiver tager så stor en chance og i en vis forstand mod bedre vidende går ind i en åben konflikt med menneskerettighederne

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret

Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret, vurderer, at syrerne og advokat Dahlager har en god sag:

»Det er meget usædvanligt, at lovgiver tager så stor en chance og i en vis forstand mod bedre vidende går ind i en åben konflikt med menneskerettighederne«.

Jens Vedsted-Hansen, der er professor og ekspert i menneskerettigheder, anfører, at tre års ventetid som udgangspunkt er uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han henviser til, at det må anses for umuligt for syriske flygtninge at udøve familielivet med ægtefælle og børn i hjemlandet i stedet for i Danmark.

 

»Det bliver interessant at se, om de danske domstole vil gå ud fra, at det var hensigten at tilsidesætte menneskerettighederne, eller om de tværtimod vil foretage en reel kontrol med, at de bliver overholdt – sådan som man har set det i udvisningssager«, siger Jens Vedsted-Hansen.

Hos Institut for Menneskerettigheder siger direktør Jonas Christoffersen, at han ser frem til en sag ved de danske domstole om den nye 3-års regel.

Udlændingeminister Inger Støjberg har ikke ønsket at kommentere stævningen, men Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, understreger, at området er så vigtigt for regeringen, at den er villig til at tage en vis processrisiko. »Nu må vi se, hvad stævningen udvikler sig til, men den aktuelle sag om en syrisk familiefar, som skal have familiesammenføring med 17 børn viser nødvendigheden af stramme familiesammenføringsregler«.