Stillingskrig mellem EU og Tyrkiet truer flygtningeaftale

23 mia. kr. skal tilflyde tyrkiske flygtningeprojekter som betaling for at landet stopper flygtningen, der er på vej til Europa. Men foreløbig er kun ganske få midler frigivet, og præsident Erdogan, presser på både for at få restbeløbet overført og for at få gennemført visumfriheden for tyrkiske borgere.
23 mia. kr. skal tilflyde tyrkiske flygtningeprojekter som betaling for at landet stopper flygtningen, der er på vej til Europa. Men foreløbig er kun ganske få midler frigivet, og præsident Erdogan, presser på både for at få restbeløbet overført og for at få gennemført visumfriheden for tyrkiske borgere.

Det knirker gevaldigt i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Spørgsmåler er, om det i sidste ende kan få flygtningeaftalen med Tyrkiet til at falde til jorden, eller om der mest er tale om et røgslør.

BRUXELLES: Hvis man kun lytter til, hvad der er blevet sagt offentligt den seneste uge, så ser det ikke godt ud for forholdet mellem EU og Tyrkiet, og det har skabt en betydelig bekymring i Bruxelles for, om den store flygtningeaftale med Tyrkiet kan holde.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, raser især mod to ting og har næsten dagligt beskyldt EU for »hykleri«. Mens Tyrkiet som lovet har bremset strømmen af flygtninge og migranter mod EU særdeles effektivt, har EU foreløbigt kun udbetalt beskedne summer fra den store milliardfond til syriske flygtninge i Tyrkiet. Står det til Erdoğan, bør EU straks overføre de godt 22 milliarder kroner til det tyrkiske budget, så skal landet nok selv sørge for, at de mange milliarder bliver brugt på den rigtige måde.

 

For det andet nægter Erdoğan at ændre Tyrkiets terrorlov, der er så omfattende i sin definition af terrorisme, at kritiske journalister og akademikere flere gange er blevet arresteret som værende trusler. Skal Tyrkiet have den visumfrihed til EU for sine borgere, som har været et stort ønske for landet i årtier, er en ændring af terrorlovgivningen et krav. Det fremgår også klart af flygtningeaftalen mellem parterne, men Erdoğan nægter, mens alle i EU insisterer.

Reel trussel eller røgslør?

Gennem de seneste uger er retorikken skærpet fra begge parter i, hvad der lige nu ligner en stillingskrig. Om flygtningeaftalen reelt er i fare, eller om der mest er tale om et røgslør, vil for alvor begynde at vise sig i slutningen af maj, når der er udpeget en ny – Erdoğan-loyal – premierminister i Tyrkiet på en kongres i Erdoğans AK-parti.

»Der er meget røg og larm lige nu, og det vil sandsynligvis fortsætte de kommende uger, men derefter tror jeg, at vi kan forhandle videre. Prisen vil være enorm for begge parter, hvis flygtningeaftalen bryder sammen,« fortæller en EU-kilde, der har en central rolle i forhandlingerne med Tyrkiet.

 

Kamp om milliarder

Torsdag mødtes højtstående embedsmænd i den styrekomité, der står for uddelingen af de mange milliarder til specifikke flygtningeprojekter i Tyrkiet. Mødet bekræftede både, at der er usikkerhed om aftalens holdbarhed, men viste også tegn på, at der måske kan findes kompromiser.

Tyrkiet havde sendt en ny repræsentant til mødet, som tydeligvis havde instrukser med fra Ankara. Han gentog Erdoğans voldsomme kritik af, at milliarderne lader vente på sig. Kritikken er korrekt i den forstand, at det fortsat går langsomt med udbetalingerne – foreløbigt er der kun udbetalt omkring 600 millioner kroner – og der er stadig seks EU-lande, som endnu ikke har underskrevet deres tilsagn om betalinger til fonden, selv om deadline var ved udgangen af marts.

Omvendt er de første projekter nu kommet i gang, og flere lande – herunder Danmark – har meldt sig klar til at fremrykke deres første udbetalinger, så der ved udgangen af juli i alt kan været givet tilsagn om projekter for så meget som 7,5 milliarder kroner – eller en tredjedel af fondens totale ramme for 2016-2017.

EU holder fast i, at pengene skal tildeles konkrete projekter, og at de ikke bare kan overføres til det tyrkiske statsbudget, men der er ifølge Berlingskes oplysninger åbnet for, at op mod fire milliarder kroner kan bruges til infrastrukturprojekter som skoler, vandforsyning og affaldshåndtering, der kan have tyrkiske kommuner som projektejere.

Dette er stadig langt fra, hvad Erdoğan kræver offentligt, men den tyrkiske observatør i styrekomiteen var bag de lukkede døre efter en hård indledende meningsudveksling til sidst mere positivt indstillet. Det skaber håb om, at enderne kan mødes omkring milliarderne i flygtningefonden.

 

Slagsmål om visumfrihed

En endnu større udfordring venter umiddelbart omkring visumfriheden.

EU-Kommissionen har stillet forslag om, at Tyrkiet ved udgangen af juni overføres til listen af lande, hvis borgere har visumfri adgang til Schengen-området på kortere rejser, hvis ellers Tyrkiet snart lever op til samtlige 72 krav – herunder en ændret terrorlovgivning.

Men så kom magtkampen i Tyrkiet, og ud røg premierminister Davutoğlu, som EU-lederne har haft et særdeles godt forhold til, og ind kom daglige meldinger fra præsident Erdoğan om, at Tyrkiet på ingen måde vil ændre sin terrorlovgivning. Det skaber voldsom irritation i EU, at han forsøger at fremstille de 72 krav som noget nyt, selv om det også var en del af den foreløbige aftale, som Erdoğan nikkede ja til tilbage i november.

Kompromiset er her sværere at få øje på, om end det ikke er en total forandring af terrorlovgivningen, EU kræver, men snarere beskyttelse for journalister og akademikere mod terroranklager.

 

Foreløbigt holder flygtningeaftalen dog. Den virker set med EUs øjne efter hensigten, og Erdoğan har endnu ikke gentaget en tidligere trussel om at åbne for porten for at lade flygtninge og migranter strømme fra Tyrkiet mod Grækenland igen.

Den tyrkiske præsident taler nu om visumfrihed til oktober i stedet for til juni, og måske er det en åbning til at finde en løsning. Det eneste helt sikre er dog, at diplomatiet får en travl sommer, hvis flygtningeaftalen skal holdes i live.