Radikale efter nye asyltal: Drop grænsekontrollen – lad dem bare komme ind i landet.

Lad Muslimerne Bare Overtage Danmark Det Er Vi De Radikales Holdning
Lad Muslimerne Bare Overtage Danmark Det Er Vi De Radikales Holdning

Efter de seneste asyltal opfordrer Radikale Venstre regeringen til at droppe grænsekontrollen.

Det er et tegn på, at grænsekontrollen ikke virker, når der i første kvartal af 2016 er sket en fordobling i antallet af asylansøgere i Danmark sammenlignet med samme periode i 2014 og 2015.

Sådan lyder det fra Radikale Venstres udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, der hæfter sig ved, at fordoblingen er sket, efter grænsekontrollen blev indført 4. januar i år.

– Det viser, at grænsekontrol jo ikke virker til det, som regeringen og dens støttepartier vil have den til. Nemlig en straksopbremsning, hvor der ikke skal komme asylansøgere, siger Sofie Carsten Nielsen til TV 2.

Den radikale udlændingeordfører mener, at regeringen bør overveje, om ikke det bedste er at droppe den midlertidige grænsekontrol. For ud over den manglende begrænsning af tilstrømningen skader den også den frie bevægelighed, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.

DF afviser: Grænsekontrollen har virket

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er uenig i, at de nye tal kan ses som tegn på, at grænsekontrollen har fejlet.

Han hæfter sig ved, at ansøgertallet har været faldende siden november, og at grænsekontrollen derfor har været en succes.

– Men når det så er sagt, så viser antallet af asylansøgere også, at antallet stadig er for højt, og at der er plads til forbedringer. Derfor siger vi også til regeringen, at der skal en mere effektiv kontrol til, sagde Martin Henriksen torsdag til TV 2.

– Regeringen har skræmt flygtninge væk

Sofie Carsten Nielsen anerkender, at der har været en nedgang i ansøgertallet siden november, men det mener hun skal tilskrives det, hun kalder regeringens ”skræmmekampagne”.

– Man har været i stand til at skræmme nogle flygtninge væk fra Danmark ved at sætte annoncer op rundt omkring i verden for at fortælle, at vi her i Danmark har teltlejre, og at man ikke kan få familie her op, siger Sofie Carsten Nielsen.

I stedet for grænsekontrol mener hun, at det handler om at få styr på problemerne ved Europas ydre grænser og samtidigt sikre en fælles europæisk fordeling af flygtningene.

Socialdemokraterne kalder nu udlændingeminister Inger Støjberg i samråd for at få en afklaring over, hvad de nye tal dækker over.

Ekspert: Antallet falder altid fra december til januar

Martin Lemberg-Pedersen, som forsker i europæisk grænsekontrol på Københavns Universitet, er blandt de mange eksperter, der forudså, at antallet af asylansøgere ville stige ved indførslen af grænsekontrol. For ham er der derfor ingen tvivl om, at fordoblingen i antallet af asylansøgere skyldes den danske grænsekontrol.

– Det kommer ikke som en overraskelse for mig. Det er markant, at der er så stor en stigning – noget af det kan forklares med, at rekordmange mennesker lige nu tvinges på flugt. Men det er især forudsigeligt, at tallet ville stige, fordi man ikke på samme måde, som før den danske grænsekontrol, bare kan lade flygtningene passere videre mod de øvrige nordiske lande, siger han.

Han fremhæver, at antallet af flygtninge og migranter normalt vil falde fra højdepunktet i sensommeren-efteråret og gennem vintermånederne, inden det stiger igen. Derfor kan man ikke argumentere for, at den danske grænsekontrol har virket ved blot at sammenligne antallet af asylansøgere i januar med antallet af asylansøgere i december.

– De politikere, der argumenterer på den måde, skal kigge på tendenserne for de sidste mange år. Migration og ankomst til Europa og Danmark er sæsonbestemt, og antallet er generelt faldende fra efteråret og henover vinteren, blandt andet fordi vejret gør flygtningeruterne markant farligere. Holland og Belgien har, nøjagtigt ligesom Danmark, oplevet et fald i asylansøgninger fra november over december og til januar.

Derfor må man nødvendigvis sammenligne de samme perioder fra år til år for at se ændringerne.

11. december 2015
Folketinget vedtager lov om transportøransvar
Med 77 stemmer for og 24 imod vedtager Folketinget lovforslaget om transportørsvar. Loven giver mulighed for, at regeringen kan pålægge transportvirksomheder at kontrollere id-papirer på rejsende, der krydser Danmarks grænser. Danmark har dog ikke brugt loven.
4. januar 2016
Sverige indfører transportøransvar
Sverige indfører transportøransvar, der pålægger danske DSB og andre transportvirksomheder at kontrollere id på rejsende over grænsen til Sverige. Norge har allerede transportøransvar.
4. januar 2016
Danmark indfører grænsekontrol
Danmark indfører midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse og færgelejerne i Gedser, Rødby og Rønne. Kontrollen udføres ved stikprøver på grænsen og i grænseområdet og varer 10 dage.
I et brev til EU begrunder integrationsminister Inger Støjberg (V) beslutningen med, at svenskerne har id-kontrol, og at ”Danmark står over for en alvorlig risiko mod den offentlige orden og indre sikkerhed, fordi et meget stort antal illegale immigranter kan strande i Københavnsområdet”.
14. januar 2016
Grænsekontrol forlænges første gang
Stikprøvekontrollen af id ved den dansk-tyske grænse og færgelejerne i Gedser, Rødby og Rønne forlænges med 20 dage.
3. februar 2016
Grænsekontrol forlænges anden gang
Stikprøvekontrollen af id ved den dansk-tyske grænse og færgelejerne i Gedser, Rødby og Rønne forlænges med 20 dage.
23. februar 2016
Grænsekontrol udløber
Grænsekontrollen forlænges med 10 dage til den 4. marts.
1. april 2016
Grænsekontrol forlænges for fjerde gang
På trods af færre asylansøgninger meddeler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at den midlertidige grænsekontrol forlænges til 3. maj.