Nu ser vi Alternativets kyniske toleranceteater

Med valget af og forsvaret for Mohammad Sabah Ahmad svigtede Alternativet i kampen for tolerance i et forsøg på at fremstå empatisk, generøst og tilgivende.

Isoleret set kan man mene, at valget og senere fravalget af Mohammad Sabah Ahmad som folketingskandidat for Alternativet i Østjylland er komplet ligegyldigt. Min tiltro til de østjyske vælgere siger mig, at mandens chance for at komme i Folketinget kun i et beskedent omfang afhang af opstillingen.

Men selv om et folketingskandidatur til Mohammad Sabah Ahmad næppe havde givet valg, tegner den pinagtige proces – først blev han valgt som kandidat for Alternativet alene for efter et døgns politisk pres at blive kasseret på grund af en påstået teknikalitet – et billede af et parti, der lod hånt om kampen mod intolerance til fordel for at fremstå som partiet af »empati, generøsitet og tilgivelse«.

Netop empati, generøsitet og tilgivelse var de storladne superlativer, Mohammad Sabah Ahmad meget offentligt tilskrev Alternativet, hvis medlemmer havde ladet nåde gå for ret, set bort fra Mohammad Sabah Ahmads bombetrussels-plettede straffeattest og valgt kandidaten.

 

Tilgivelsesteatret blev fulgt op fra Christiansborg, hvor Rasmus Nordqvist (Alt.) gik imod den massive kritik af den nye kandidat med linjen om, at Mohammad Sabah Ahmad »er blevet straffet hårdt. Det skal man, når man gør sådan noget (bombetrussel mod Aarhus Universitet, red.). Men derfor mener jeg ikke, at man skal være stigmatiseret resten af sit liv«.

I forbindelse med sit forsøg på at komme i Folketinget har Mohammad Sabah Ahmad taget benene på nakken og er spurtet væk fra tidligere synspunkter

Christian Rabjerg Madsen

Rasmus Nordqvist og Alternativets spin kunne give mening på et generelt niveau, havde kritikken af Mohammad Sabah Ahmad primært vedrørt bombetruslen mod Aarhus Universitet. Det gjorde den ikke.

Kritikken af Alternativets valg handlede derimod om, hvad Mohammad Sabah Ahmad for en måned siden mente om stening af kvinder, og om, hvordan han agerede i forbindelse med debatten om TV 2’s dokumentar ’Moskeen bag sløret’. Dertil kom spørgsmålet om Mohammad Sabah Ahmads dogmatiske forhold til religion, herunder hans nylige stærke forbindelse til Grimhøjmoskeen i Aarhus.

Alt i alt var det kritik, der satte grundlæggende spørgsmålstegn ved, om Alternativet med valget af Mohammad Sabah Ahmad som kandidat bevidst gik på kompromis med værdier som tolerance og personlig frihed i et forsøg på at fremstå mangfoldige.

 

En måned før Alternativet valgte Mohammad Sabah Ahmad som folketingskandidat, optrådte han på News. Her sagde han bl.a., at »hvis en kvinde kommer og spørger en imam om, hvad straffen ifølge islam er for utroskab, skal han naturligvis følge Koranens ord. Ellers er han hykler«.

Direkte adspurgt om stening svarede han: »Jeg synes, at det spørgsmål er meget, meget stort. Men det er et grundlæggende element i islam. Det findes i islam. Og jeg kan heller ikke benægte, at det findes. Så selvfølgelig går jeg ind for, at det findes«.

Ordene faldt i en debat om TV 2’s dokumentar ’Moskeen bag sløret’. En debat, Mohammad Sabah Ahmad var særdeles aktiv i – både i medierne og på de sociale medier. Til trods for Mohammad Sabah Ahmads store engagement i debatten er det ikke lykkedes mig at finde et eneste eksempel på, at han af egen drift har kritiseret de imamer, der i dokumentaren opfordrer til vold mod børn, der ikke vil bede, eller rådgiver voldsramte kvinder til at have sex med deres voldelige ægtemænd.

I stedet startede Mohammad Sabah Ahmad en underskriftsindsamling, der skulle lægge pres på politikere, TV 2 og pressenævnet. Mohammad Sabah Ahmad truede ligefrem TV 2 med et ’retsligt efterspil’ for dokumentaren, som han mente var »fuldstændig unuanceret«.

 

I forbindelse med sit forsøg på at komme i Folketinget har Mohammad Sabah Ahmad taget benene på nakken og er spurtet væk fra tidligere synspunkter. Hvor enkelte måske er villige til at tilgive en bombetrussel mod Aarhus Universitet indtelefoneret i påstået ungdommelig eksamensskræk, giver det ikke mening at tilbyde Mohammad Sabah Ahmad syndsforladelse for synspunkter, der er få måneder gamle.

Kigger man nærmere på hans udtalelser om stening, ligger de helt på linje med de fundamentalistiske imamer, der er ude af stand til at anlægge en fortolkende og moderne tilgang til deres religion. Noget, der ellers falder de fleste moderne muslimer naturligt. Der går således en lige linje fra Mohammad Sabah Ahmads få år gamle og stærke tilknytning til Grimhøjmoskeen til hans forkvaklede, middelalderlige, bogstavtro uld i mund-svar på spørgsmålet om stening.

Frihedskæmperen og folketingsmanden Frode Jakobsens portræt hænger lidt hengemt på Christiansborg. Den stedmoderlige placering til trods står Frode Jakobsen fadder til citatet, at »tolerance over for intolerance er hælerens gerning«.

 

Med valget af og forsvaret for Mohammad Sabah Ahmad svigtede Alternativet i kampen for tolerance i et forsøg på at fremstå empatisk, generøst og tilgivende.

Empati er både politisk og personligt en afgørende egenskab. Kampen mod undertrykkende islamisme i Grimhøjmoskeen bør hvile på et fundament af empati over for de børn og unge piger, der hver eneste dag betaler prisen for, at det omkringliggende danske fællesskab har haft mere travlt med at fremstå mangfoldige og tolerante end med at bekæmpe religiøst funderet undertrykkelse og tvang.