Lækket redegørelse: Derfor opstod masseslagsmål mellem asyldrenge

muslimer kan ikke engang tåle at se hinanden
muslimer kan ikke engang tåle at se hinanden

Der er kommet nye oplysninger frem om masseslagsmålet ved Børnecenter Tullebølle. En ansat er angiveligt blevet udsat for vold.

På Børnecenter Tullebølle bor der uledsagede asyldrenge under 18 år. I en mail til de ansatte på stedet skriver Centerleder Hanne Sommer en redegørelse, som TV 2/FYN  er kommet i besiddelse af. Vi kan nu afdække, hvad der præcist skete set fra de ansattes synsvinkel under lørdagens fodboldstævne, der udviklede sig til et reelt masseslagsmål.

I mailen skriver Hanne Sommer blandt andet at:

– Kl. 13:05 kontaktes jeg af staff, som siger, der er masseslagsmål, og det er voldsomt, og politi og ambulance er tilkaldt. Undertegnede ankommer ca. 13:25 til Børnecenter Tullebølle, hvor politiet er ankommet. Jeg møder staff (red. medarbejdere) fra Børnecenter Tullebølle, som kort ridser op, at drengene har været i voldsomt slagsmål.

Herefter konstaterer Hanne Sommer, at der efter omstændighederne virker til at være faldet ro på både blandt asyldrengene og medarbejderne. Der er dog en dreng fra Børnecenter Tullebølle, der har fået en stor flænge i hovedet, som bliver sendt til sygehuset.

Hele hændelsesforløbet er startet under en fodboldkamp mellem de to asylcentre fra Tullebølle og Hundstrup (red. Børnecenter Hundstrup). En dreng fra Hundstrup får tacklet en “Tullebølledreng” hårdt, hvorpå drengen vender sig om og giver drengen fra Hundstrup en på hovedet. Det bringer sindene i kog hos resten af drengene fra Hundstrup, der invaderer banen, herefter følger drengene fra Tullebølle trop.

– Det er voldsomt. Der bliver slået og sparket, og hårdest går det ud over Hundstrupdrengene, da de er i undertal. En Tullebølledreng kommer ind i kampen med en kæp, som han har fundet ved hækken og vil slås med den. Dette får mange andre drenge til at hente kæppe. Staff kommunikerer med hinanden via walkie talkierne, og politiet tilkaldes, skriver Hanne Sommer i mailen.

Herefter fortsætter slagsmålet på p-pladsen ved Asylcenter Tullebølle, hvor en af drengene fra Tullebølle har fået fat i en kæde, som bliver brugt til at banke løs på en minibus fra Børnecenter Hundstrup. Ved denne lejlighed bliver en af de ansatte også overfaldet.

– En Staff fra Hundstrup har fået nogle af Hundstrupdrengene ind i deres bus og vil køre. Tullebølledrengen med kæden og formentlig også andre Tullebølledrenge slår på bussen, hvor bl.a. ruder knuses. Staff som kørte bussen standser, går ud af bussen og vil have Tullebølledrengene til at holde op. Staff skulle angiveligt være blevet slået af Tullebølledren(ene). Imens hopper en af Hundstrupdrengene over og tager chaufførsædet og kører bussen hurtigt væk.

Tullebølledrengen med kæde, og formentlig også andre Tullebølledrenge, slår på bussen, hvor bl.a. ruder knuses.

Centerleder, Hanne Sommer

Kort tid efter ankommer politiet. På dette tidspunkt er slagsmålet dog ifølge Hanne Sommer blevet “neutraliseret”.

Epiosden har efterfølgende skabt en del utryghed hos naboerne til Børnecenter Tullebølle, og derfor har centeret torsdag indbudt naboerne til møde på børnecenteret klokken 17.

redegoerelse