Koranen hører hjemme i moskéen – ikke i kirken

Af Pia Kjærsgaard

Koranen hører hjemme i moskéen – ikke i kirken

Det er befriende, at biskopperne har kritiseret, at en imam fik lov til at fremføre passager fra Koranen i forbindelse med en mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke i København. Det hører nemlig ingen steder hjemme. Jeg er godt klar over, at en del præster i folkekirken har den holdning, at ”vi tror på samme Gud”, og at der grundlæggende ikke er forskel på religionerne, men det er ikke alene historieløst; det er også religionsforfalskning af værste skuffe.

Muslimerne har på deres egen banehalvdel helt styr på, hvorfor kristendommen og islam er væsensforskellige. Det skyldes ikke mindst, at de beskylder kristne for flerguderi – en af de alvorligste dødssynder i islam – på grund af vores tro på den treenige Gud – Faderen, Sønnen og Helligånden. Alene den tro rækker ifølge islam til et ophold på de allernederste etager efter døden.

Folkekirken er baseret på kristendommen. Det er der nogle præster, der helt har glemt. Enten fordi de bilder sig ind, at en ”dialog” med en fremmed religion skal ske i kirken, eller fordi de måske ganske enkelt ikke ved bedre. I kirken gælder Bibelens ord. På den måde kan man godt sige, at folkekirken ”diskriminerer” andre religioner, og det er måske netop denne diskrimination, som præsterne har et problem med, for det er jo ”dem og os”. Det er ikke ”inkluderende”.

Nej, det inkluderende i kristendommen består i, at alle er velkomne til at høre Guds ord og blive en del af fællesskabet – men ikke på noget andet religiøst grundlag end Bibelen. Nøjagtig på samme måde byder islam som missionerende religion alle velkommen i moskéen, men det sker med Koranen som religiøst grundlag. Vi skal naturligvis holde tingene adskilt. Religionerne skal ikke blandes sammen på grund af misforståede kulturelle og religiøse hensyn.