Kommuner dømmer flygtninge ude af arbejdsmarkedet

Kun tre flygtninge ud af 100 bliver vurderet som parat til at gå i job i de danske kommuner. Ifølge Roskilde Kommune, hvor 60 procent bliver erklæret jobparate, skyldes det unødvendigt bureaukrati. Dansk Industri opfordrer kommuner til ny praksis.

Kun 530 af de 17.900 personer, der i 2015 var omfattet af integrationsprogrammet, var erklæret jobparate, viser en analyse fra Dansk Industri.

Publiceret: 22.01.2016
Af Niels Brandt Petersen

Det sker alt for ofte, at nyankomne flygtninge bliver stemplet som ikke-jobparate, når de kommer ud til de danske kommuner.

En analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at der i 2015 var 17.900 kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Af dem var blot 530 personer vurderet som jobparate, hvilket svarer til tre procent.

 

Tallene viser, at der i de fleste kommuner er en udbredt praksis om, at ingen flygtninge vurderes som jobparate. De få jobparate flygtninge er koncentreret i få kommuner. Det var således sidste år kun i 21 kommuner, at der var registreret jobparate flygtninge. Resten af kommunerne havde slet ikke nogen.

Roskilde Kommune ligger i top, når det kommer til at vurdere flygtninge som jobparate.

Roskilde Kommune ligger øverst i statistikken med 60 procent jobparate ud af kommunens 290 flygtninge. Ifølge borgmester Joy Mogensen (S) skyldes det, at kommunen løser de bureaukratiske regler, der ellers ville dømme flygtningene ikke-jobparate.

Kommunen ordner bureaukratiet

Den tekniske udfordring ligger nemlig i, at flygtninge ligesom andre kontanthjælpsmodtagere for at være jobparate en gang om ugen skal bekræfte, at de er ledige via Jobnet. Og det er svært, hvis man ikke kan ordentligt dansk.

– Vi har sat et system op, der gør, at vi som kommune hjælper dem med Jobnet, som jo grundlæggende er bureaukrati, siger Joy Mogensen til DI Business.

 

Hun er ikke i tvivl om, at det hjælper på flygtningenes motivation til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor integration og sproglæring foregår mest effektivt.

– Vi er meget optaget af ikke at sige, at de ikke er jobparate, selvom de ikke kan sproget, siger Joy Mogensen og fortsætter:

– Når jeg er ude og tale med flygtninge, så har de alle de samme få spørgsmål. Det handler om bolig, ens familie, og så hvordan de får et arbejde, siger borgmesteren.

Hun mener ikke, at Roskilde Kommune med de ekstra ressourcer har fundet den ”fantastiske løsning” for andre kommuner og udfordringen med at integrere flere flygtninge. Men at tænke arbejde ind som udgangspunkt er ifølge Joy Mogensen det rigtige sted at tage fat.

– Det er rigtig vigtigt at vise, at vi gerne vil kvittere for den arbejdslyst, flygtningene kommer med, i stedet for at sige, at de ikke er parate til at bidrage, siger hun.

Flere ud i indslusningsordninger

Dansk Industri mener, at langt flere flygtninge burde mødes i de danske kommuner med beskeden om, at de er parate til at komme ud på en arbejdsplads.

For selvom en flygtning, der er dømt ikke-jobparat, stadig kan komme i virksomhedspraktik eller løntilskud, så handler det om signalværdien.

– Motivationen for den enkelte i forhold til at komme i job daler markant de første par måneder, når de kommer ud i en kommune. Derfor er det vigtigt, at man bliver mødt med en forventning om, at selvfølgelig kan man arbejde, siger underdirektør Steen Nielsen fra DI.

 

Ifølge analysen fra Dansk Industri bliver virksomhedspraktik og løntilskud i dag brugt flere steder – men i et begrænset omfang. Sidste år var 6.000 af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet ude i virksomhedspraktik, mens 700 var i løntilskud.

Det svarer til, at cirka 34 procent af persongruppen var i virksomhedspraktik og knap 4 procent var i løntilskud. Størstedelen af tilskudsordningerne foregik på en privat arbejdsplads.

Steen Nielsen henviser til, at beskæftigelsesindsatsen ifølge flere studier viser, at virksomhedsrettede tilbud på private virksomheder er bedst effekt i forhold til at komme i beskæftigelse.

– Vi ved, at det er noget, der virker, så derfor bør kommunerne blive bedre til at bruge ordningerne, siger Steen Nielsen.

Håber på politisk ændring

Steen Nielsen håber, at reglerne for flygtninge kan ændres, så flygtninge i udgangspunktet bliver mødt med en forventning om, at de kan påtage sig et job.

Den holdning er også en del af de 67 forslag til en ny integrationsindsats, DI sammen med de øvrige arbejdsgivere i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i december sendte til regeringen.

 

Dansk Industri håber, at forslagene bliver taget med til de kommende trepartsforhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil indkalde til i februar.

– Vi håber, at regeringen vil tage grundigt fat om den integrationsindsats, som ikke fungerer optimalt i dag. De 67 forslag indeholder en række punkter, hvor man kan sætte ind, siger Steen Nielsen.

Læs nogle af de mest stillede spørgsmål om flygtninge og integration her