ISLAM, ISLAMISME OG MODERATE MUSLIMER

Nedenstående kronik skrev jeg efter Charlie Hebdo. Med reaktionerne efter Krudttønden og den jødiske synagoge kan Charlie Hebdo blot udskiftes med disse nye betegnelser.  Gad vide, hvor mange flere angreb og attentater, der skal til – for der kommer flere – før beslutningstagerne vågner op, og kronikkens indhold må karakteriseres som delvist forældet?

Følgende formulering i kronikken er leveret af historiker Torben Hansen, som har givet mig lov til at bruge den uden kildeangivelse:

Der findes ingen moderat islam, men til gengæld findes der millioner af moderate muslimer, der praktiserer en skriftløs version af islam.

 

Islam, islamisme og moderate muslimer
Det er ufatteligt, så meget nonsens en række partiledere, andre politikere, (DR)journalister og diverse kommentatorer har lukket ud i forlængelse af jihadisters massakre på Charlie Hebdo. Uvidenheden om islam og hellig krig mod de vantro rækker til himlene. Her 10 år efter Muhammed-krisen skal læsere, lyttere og seere fortfarende præsenteres for udtalelser som: Gerningsmændene er kriminelle voldsmænd og terrorister. Likvideringerne har ikke noget med islam at gøre (selv om der bliver råbt Allah-u-akbar, så det klodser). Det handler ikke om religion, men om sindssyge galninge. Islam er blevet voldtaget / kidnappet / misbrugt.  Islam er fredens religion.  Vi skal ikke lægge islam og / eller muslimer for had, fordi nogle (højre)ekstremister / islamister udøver barbariske handlinger.  Fortsæt selv med den hykleriske lyrik leveret af afsendere, der lider grumt af faktaresistens.

Men sagen er den, at man ikke kan bekæmpe en fjende, hvis analysen af denne fjende ikke er korrekt. Terrorismen / hellig krig er uadskillelig fra islam, og derfor er det også så katastrofalt, at europæiske politikere med hovedet under armen har tilladt en masseindvandring fra muslimske lande under flaget multikulturalisme.  Politikerne har to figenblade at gøre godt med: Det ene er, at islamforskerne stort set alle lægger røgslør ud. Det andet figenblad er de landsdækkende (tv)medier, som bærer en ekstremt stor skyld for, at politikerne træffer de forkerte beslutninger i forhold til muslimsk tilvandring. Fordi medierne med DR i spidsen i alt for mange år ikke har haft hverken evnen eller viljen til at oplyse om islam.

Fjenden er islams helligtekster, som muslimske retslærde og imamer udlægger for muslimer, hvoraf mange aldrig har været i nærheden af Koranen og måske ikke engang kan læse. Men de samme retslærde og imamer har en enorm magt over de muslimske sjæle.

Lad mig stave det med store bogstaver: ISLAM ER IKKE BARE EN RELIGION, som f. eks. kristendommen, men EN TOTALITÆR OG VOLDELIG IDEOLOGI, hvis adelsmærke er at sætte skel: Mellem rent og urent, mellem mænd og kvinder og ikke mindst mellem de

(ret)troende og de vantro (mig!).

Den afgørende forskel hedder SHARIA, det islamiske lov- og retssystem, som muslimer udleder dels af Koranen, dels af hadith. Begrebet hadith dækker over beretningerne om, hvordan Muhammed og hans fire første efterfølgere (khaliffer) opførte sig.

Lovsystemet består af en samling af påbud og forbud, der ligger milevidt fra moderne vestlig og dansk opfattelse. Fx opererer sharia med forbrydelser i form af sex før ægteskab, utroskab, homoseksualitet, indtagelse af alkohol, gudsbespottelse, vantro og frafald fra islam. Sharia er grundlaget for islam, og den handler altså om visse ytringer og bedrifter fra en fjern fortid, som er ubetinget forpligtende, og som hævdes at udtrykke Allahs vilje.

Et helt grundlæggende træk ved sharia er det skarpe skel mellem mænd og kvinder, drenge og piger, hvor kvinderne i værste fald er mandens ejendom. I bedste har de færre rettigheder, fx den halve arveret af mændene. Kvinderne skal livet igennem være underlagt en mandlig beskytter, og de må som regel ikke færdes alene uden for hjemmet. De er også underlagt strenge begrænsninger, hvad angår udseende og påklædning (bl.a. tørklædetvang), og så er de ellers henvist til kønsopdelte skoler.

Mandens / klanens ære er helt afgørende og må for alt i verden ikke besudles af kvinders “forkerte” opførsel. Dette er baggrunden for æresdrab (læs: kvindelikvideringer). Mandens ære er sharaf, som reduceres eller forsvinder, hvis en kvinde har kontakt med en mand, der ikke er godkendt af hendes klan – især ikke en ikke-muslim. Sharaf kan genoprettes ved blod = mord på kvinden. Er hendes ære blevet tabt, kan den ikke genskabes. Derfor skal hun dø. Skellet mellem shariamuslimer og kulturmuslimer findes især her. Alt dette handler om islamisk mentalitet, og hvornår vil politikerne monstro begynde at tage mentale eller kulturelle forskelle alvorligt?

Sharia er altså et politisk system i form af en lovpakke, der former hverdagslivet. Denne lovpakke kan man som muslim ikke unddrage sig, for en muslim skal leve i overensstemmelse med forskrifterne i Koranen og Hadith uden at sætte kritiske spørgsmålstegn. Det betyder, at sharia-loven står over politiske beslutninger vedtaget af Folketinget. Er man rettroende muslim er verden delt skarpt op i muslimer og vantro, og det gælder om at udbrede ummaen = det muslimske fællesskab til alle andre mennesker i verden.

Hvor kristendommen giver mennesket friheden til at tænke selv, gør islam det ikke, fordi islam også er en totalitær ideologi.  Islam har svar på alt, og i det omfang svaret ikke kan findes i Koranen og Hadith, vil imamer gerne være behjælpelige med at fortælle, hvordan muslimer skal leve deres liv fra vugge til krukke.

 

Mange muslimer vælger selvfølgelig at være kulturmuslimer, ligesom danskerne er kulturkristne – dvs. vi går i kirke juleaften og tror på næstekærlighed. Problemet er imidlertid, at en kulturmuslim af rettroende muslimer bliver regnet for vantro og frafalden, hvilket er forbudt iflg. islam. Derfor er der næsten heller ingen moderate muslimer = kulturmuslimer, der tager til orde i den offentlige debat. De kan ganske enkelt ikke.

Forsøg at få helt ind på lystavlen, at islam IKKE kan adskilles fra islamisme.  Læs først Koranen grundigt, siden dokumentationen i Mogens Camre, Ole Hasselbalch og Lars Hedegaards seneste bog: ”Der var et yndigt land”(2014), som burde have været breaking news i samtlige medier i november og december, men i stedet er blevet tiet ihjel af dovne og feje journalister og redaktører på de traditionelle medier. Samt såkaldt intellektuelle. For de tre forfattere kommer Charlie Hebdo ikke som nogen overraskelse. Det eneste overraskende er, at der gik så lang tid, før jihadisterne slog til.

 

Summa summarum: Som rettroende er det ikke muligt at skelne imellem islam og islamisme. Der findes ingen moderat islam, men til gengæld findes der millioner afmoderate muslimer, der praktiserer en skriftløs version af islam.

Islamiseringen af Vesten sker ikke igennem terrorhandlinger, men snigende i form af islamisering af demokratiets institutioner via politiske særkrav forklædt som religion: Den ene dag er det krav om forbud mod svinekød i institutioner, den næste dag kønsadskilt svømmeundervisning og bederum. Med islam følger altid sharia og krav om særbehandling af muslimer, herunder stormoskébyggeri med minareter.  Med islam følger også altid parallelsamfund, der giver magten over det pågældende territorium, typisk ved hjælp af bandekriminalitet som følge af den destruktive adfærd, som mange muslimske drenge lærer. Det er den samme historie i hele Vesten.

Vi befinder os i en civilisationskamp mellem vestlig demokratisk kultur og islamisk fundamentalisme. Det kan godt være, at kun få vil udøve vold ved at gribe til øksen, sværdet og maskingeværet og meje vantro ned på gader, stræder og i supermarkeder i Paris, London og København.  Men da antallet af muslimer i verden er mindst en milliard, så hjælper det ikke, at andelen af dem måske kun udgør én promille eller mindre. Det bliver stadigvæk til en million.

 

Jeg erkender blankt: I dag ved jeg så meget om islams historie og blodige grænser, at jeg er bange. Men samtidig er jeg vred og fortvivlet, fordi de politikere, der sidder på magten, ikke vil træffe de nødvendige beslutninger til at beskytte deres befolkninger. I stedet går beslutningstagerne som katten om den varme grød. De VIL ikke erkende, at islam er problemet. Og at svaret på truslen er, at vi skal stoppe for yderligere tilvandring fra muslimske lande og samtidig gå i gang med repatriering af de mennesker, som foretrækker sharia for det vestlige demokrati.  De har 57 dejlige, muslimske lande at rejse til.