Her er venligboers kritik af teltlejr – og asylchefens svar

Politiken giver overblik over Anne Lise Marstrand-Jørgensens kritikpunkter af teltlejr i Haderslev. Og Jammerbugt Kommunes svar.

TELTLEJR. Her er den første teltlejr til flygtninge ved at blive gjort klar. Lejren ligger i Thisted og minder om den, der senere er blevet oprettet i Haderslev. (Arkiv) - Foto: Mads Nissen
TELTLEJR. Her er den første teltlejr til flygtninge ved at blive gjort klar. Lejren ligger i Thisted og minder om den, der senere er blevet oprettet i Haderslev. (Arkiv) – Foto: Mads Nissen

Karoline Graulund Nøhr

KAROLINE GRAULUND NØHR Journalist

Larm ødelægger nattesøvnen i teltene, børnene går ikke i skole, og nogle får ikke nok mad.

Blandt andet sådan beskrev venligboer Anne Lise Marstrand-Jørgensen for nyligt i Information en flygtningelejr i Haderslev, hvor enlige mænd har boet i telte og børnefamilier i barakker siden januar.

Hun skriver også om asylansøgeres ringe sundhedsforhold og kritiserer i et Facebook-opslag, at embedslægen ikke må komme uanmeldt i lejren.

Det har affødt heftig debat på Facebook, hvor Inger Støjberg kritiserer hende for at sprede usandheder.

 

Her kan du få overblik over nogle af Anne Lise Marstrand-Jørgensens kritikpunkter – og hvad Jammerbugt Kommunes asylchef, Birgitte Guldberg, siger om dem. Hun har ansvaret for lejren, som hører under Jammerbugt Kommune.

Hun ser nemlig slet ikke lige så sort på teltlejren i Haderslev, som den fremtrædende venligboer gør. Men hun medgiver, at flere af punkterne er rigtige.

Punkt 1: Maden

Vi har ikke fokus på religion i vores asylcentre. Det er ikke noget, vi beskæftiger os med. I vores cafeteriaordning bliver der serveret sund og nærende mad, og det er det madtilbud, vi har

Birgitte Guldberg, asylchef i Jammerbugt Kommune

Mange beboere i lejren er muslimer, men de kan ikke få at vide, om kødet, de får serveret i de daglige tre måltider, er halalslagtet, skriver Anne Lise Marstrand-Jørgensen i sin artikel.

Det medgiver asylchef Birgitte Guldberg, men hun anser det ikke for problematisk.

»Vi har ikke fokus på religion i vores asylcentre. Det er ikke noget, vi beskæftiger os med. I vores cafeteriaordning bliver der serveret sund og nærende mad, og det er det madtilbud, vi har«, siger hun.

Kritikken lyder også, at småbørn – ligesom de voksne – får tre måltider om dagen men har behov for flere. Sådan har det været, men er det ikke længere, fortæller Birgitte Guldstrand.

I marts blev det nemlig indført, at forældrene også kan hente mellemmåltider til deres børn.

Den »stank af børns bræk«, som Anne Lise Marstrand-Jørgensen beskriver fra lejren, er forklaret i indlægget som et resultat af, at børnene ikke kan tåle den mad, der bliver serveret.

Men spørger man Birgitte Guldberg, var Anne Lise Marstrand-Jørgensen på besøg, samtidig med, at store dele af landet, var smittet med influenza.

»Vores børnefamilier her i lejren har selvfølgelig ligesom resten af Danmark været ramt af de forskellige influenzavirus, der har været over vinteren, så børnene har selvfølgelig været syge. Vi besøgte lejren få dage efter Anne Lise Marstrand-Jørgensen havde været der som følge af hendes opslag. Men jeg kan ikke genkende det billede af, at der lugter af bræk. Jeg talte med det personale, der dagligt arbejder i lejren, og de kunne heller ikke genkende billedet af, at børnene skulle være syge hele tiden«, siger hun.

Punkt 2: Privatliv

Jeg kan ikke genkende, at medicinforbruget skulle være større her i beredskabslejren, end det er på asylcentre generelt

Birgitte Guldberg, asylchef i Jammerbugt Kommune

»Det er svært at sove i lejren. Der er en evig larm af mennesker og varmeanlæg; hver gang nogen vender sig i sengen, gynger nabosengen med. Nogle af dem får sovepiller og psykofarmaka for at få ro«, skriver Anne Lise Marstrand-Jørgensen i sit indlæg i Information.

Men det kan Birgitte Guldberg heller ikke genkende. Og at medicinforbruget skulle hænge sammen med omgivelserne, anser hun for urealistisk.

»Når asylansøgere kommer til Danmark, er der mange af dem, der har det rigtigt svært, og der er selvfølgelig en del af dem, som lægerne vurderer, der har brug for forskellige former for medicin. Men jeg kan ikke genkende, at medicinforbruget skulle være større her i beredskabslejren, end det er på asylcentre generelt«, siger hun.

Lås på termostaterne i teltene har også givet anledning til kritik. Og mændene, der bor i telt, kan rigtignok ikke selv skrue op og ned for varmen, men må tilkalde en af de fire vagter, der er på pladsen i nattetimerne, bekræfter asylchefen.

Men hun mener, der er en god grund til den ordning.

»Man har indstillet termostaterne på stuetemperatur, fordi det bliver vanskeligt, når nogen vil have det varmt, og nogen vil have det mindre varmt. Men familierne kan selv indstille varmen«, siger hun.

Punkt 3: Aktiviteter

Børnene går ikke i skole og børnehave, lyder en anden af anklagerne.

Men det gør de. De begyndte nemlig i forgårs, fortæller Birgitte Guldberg.

Hun må erkende, at det har trukket ud, men forklarer, at det har taget tid at ombygge og godkende lokalerne på Haderslev Sygehus.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen beskriver også, hvordan flygtningene efter sigende ofte kommer i slåskamp i frustration over ikke at have noget at tage sig til.

Men spørger man Birgitte Guldberg, har de wi-fi, to store fjernsyn og otte PlayStations i lejren og fjernsyn og fire PlayStations i et nærtliggende aktivitetscenter at underholde sig med. Hun kan ikke genkende, at slåskampe skulle være hverdagskost i lejren, men medgiver, at det var et problem i en periode.

»I begyndelsen af marts var der lige kommet 60 nye beboere, der havde været indkvarteret på Helsingør Sygehus, og der var en kortere periode efter, de var blevet overført til lejren, hvor der var en del uro, men det er faldet til ro nu«, siger hun.

Punkt 4: Sundhedsforhold

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har efter sit besøg i flygtningelejren både klaget til Jammerbugt Kommune og Embedslægen, oplyser hun i et Facebook-opslag, hvor hun deler sin artikel.

Men Birgitte Guldberg mener ikke, at der er grund til at kritisere varetagelsen af ansylansøgernes sundhed.

»Vi har sygeplejepersonale, som er der hver dag fra klokken 8-16, en læge der kommer en dag om ugen, en sundhedsplejerske 32 timer om ugen, og så har vi en aftale med et lokalt lægehus og mulighed for at transportere asylansøgerne til vagtlægen«, siger hun.

Det lyder på dig som om, det generelt ikke står så slemt til, som Anne Lise Marstrand-Jørgensen beskriver?

»Det er rigtigt. Vi kan ikke genkende det billede hun har præsenteret«.

Punkt 5: Embedslægetilsyn

»Desværre er der et hul i lovgivningen, så embedslægen ikke kan kræve at få adgang til asylcentre«, skriver hun.

Den ledende embedslæge i regionen, Henrik L. Hansen, fortæller, at det ikke er rigtigt. Embedslægen har adgang til lejren. Også uanmeldt.

»Det står i sundhedsloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til steder, hvor der foregår sundhedsfaglig virksomhed«, siger han.

Men selvom han principielt må lave uanmeldte besøg, gør han det ikke.

»Det vil sjældent være særligt nyttigt, hvis dem, man skal tale med, ikke er der. Så normal praksis er, at man tager kontakt til driftsherren og laver en aftale, inden man kommer«.

Henrik L. Hansen oplyser, at embedslægen i Region Syddanmark er i gang med at undersøge forholdene i lejren.

»Vi har fået henvendelser om, at der skulle forelægge forhold i lejren, som bestemt ikke er patientsikkerhedsmæssigt forsvarlige, så der har været en medarbejder der ude i går, og vi er nu i gang med at undersøge, om der er hold i henvendelserne«, siger han.

Om beboernes patientsikkerhed er god nok, vil han ikke oplyse, før notatet formegentlig ligger klar i næste uge.