For mig startede det hele i 1972 – kun 9 år gammel!

af Erik W. Guldager

Min mor stod og græd i stuen, jeg kom ind og holdt hende i hånden og spurgte hvad der var galt. Hun fjernede mig fra TVet og sagde: ”Det skal du ikke se, det er ikke for børn !

Jeg så det alligevel, og billedet af terroristen på balkonen brændte sig fast. OL i München 1972 blev begyndelsen på et livslangt positivt forhold til Israel og jøderne. Senere – og gennem godt 35 år har jeg sat mig stadig grundigere ind i historien, konflikterne og især Jødedommen og Islam.

Gennem flere år læste jeg bla. adfærdspsykologi, hvilket interesserer og optager mig i stigende grad. Både betinget og ubetinget adfærd – hvorfor gør vi som vi gør og hvad ligger bag.

Omkring 1980 går det langsomt op for mig hvad Islam egentlig er og står for. Jeg fulgte dengang levende med i den 8 år lange krig mellem Iran og Irak. Først omkring 1995 indså jeg omfanget af, hvad jeg senere har betegnet som et helvede under dække af religiøst bekvemmelighedsflag.

Fremme i 2008 indledte jeg et samarbejde med tegneren og kunstneren Kurt Westergaard. I første omgang for at lave udstillingen ”Humoren og satiren i kunsten” der kom op i 2009. Det medførte et venskab, der på blot 8 år måske indeholder mere intensitet end et ”livslangt” normalt venskab gør.

Jeg har haft lejlighed til at møde alverdens spændende, interessante, oplyste, vidende (og uvidende) mennesker fra store dele af verden. Statsledere, ambassadører, nobelprismodtagere, Imamer og ofre for Islams overgreb.

Først fra omkring år 2000 går det op for mig hvilken enorm industri der er i, at mislede og fortie fakta og den ene religion – Islam – der gennem nyere tid har lagt navn til alverdens religiøse ulykker, vold, terrorisme, had, undertrykkelse, racisme og forfølgelse. Jeg har oplevet hvorledes de såkaldt ”politisk korrekte” har slået knuder på sig selv for at fornægte nærmest almen viden. Jeg har kontakt til mere end 300 journalister, 40 TV stationer og netværk i mere end 60 lande. Informationerne kom væltende ind.

Journalister – der for hovedparten er noget eller meget venstreorienterede – samt talrige statsledere, er det i dag nærmest udgangspunktet, at man vil slå de mest imponerende krumspring for at undgå ordene Islam i forbindelse med terrorisme, uagtet det som udgangspunkt primært forholder sig sådan. Faktuel viden viser, at personfarlig kriminalitet, æresdrab, afstumpet vold, racisme, terrorisme, voldtægter, massevoldtægter osv. osv. i voldsom overrepræsentation er udøvet af mennesker af anden etnisk herkomst. Disse mennesker er – i næsten udelukkende grad – fra Nordafrika og eller Mellemøsten, hvor de igen er opvokset med viden, banket ind for morgen til sen aften fra én bog, koranen !

Koranen kan læses på mange måder. Selv læste jeg den første gang omkring 1990 og igen i 2005. Hver gang naturligvis med mine vestlige øjne og kulturopfattelse. Koranen og biblen ligner hinanden på mange områder og er i årevis blevet citeret med formål at slå hinanden i hovedet i den ene endeløse battel efter den anden, i korancitat vs. Bibelcitat – stillingen er angiveligt uafgjort.

Det interessante er ikke hvad vi læser der står, det interessante er, hvad de der læser får ud af læsningen og efterfølgende praktiserer !

Jeg har deltaget 5 gange i fredagsbøn i Grimhøjmoskeen i Århus. Slemt hver gang, men navnlig anden og femte gang var det tæt ved at gå galt. I dag kan jeg ikke komme der mere.

Det interessante for mig er altid at komme ind bag facaden og forstå budskabet og den/de senere handlinger. Jeg forstår ikke selve budskabet i bønnen, men var aldrig i tvivl om betoning og retorik. En fredagsbøn er et studie i had og uforsonlighed. Der tordnes bla. mod ”Dinamarki” og ”Israeli”. Når man 5 gange står ene hvide mand blandt 3-500 par stirrende og mistænkelige øjne i over en time ad gangen i deres allerhelligste, falder der slutteligt lidt viden af.

Et af resultaterne blev et venskab med 2 somaliere og 2 syrere. De oversatte og fortalte mig meget. Mennesker der i øvrigt på ca. 30 minutter, kan skaffe mig en AK-47, 3 magasiner og 500 skud. Pris kr. 35 – 40.000.-

I Århus kan jeg lave et enkelt telefonopkald og skaffe mig en pistol på 20-30 minutter. Pris kr. 20.000.-
En pistol magen til gårsdagens i München.

Med andre ord kan en terrorist slå et smut i banken, hæve lidt mønt og købe ind. Tage ind til byen og køre sin bil op af Strøget (gågaden i Århus) og hhv. køre og skyde tilfældige ned. Det er noget nær det letteste i verden. Og mon ikke der er ”gevinst” før politiet når ud af div. fotovogne rundt om i forstæderne ?

Efterfølgende ”er vi alle fra Århus”. Flager, synger sange og politikerne opdatere på livet løs på Facebook og Twitter. Paris, Nice, München…….. endless……..

Jeg har tidligere skrevet, at hverken politi og politikere er interesseret i den viden. Det gælder fortsat. På samme måde som jeg har tilbudt samtlige blå partier et møde på Christiansborg med en opdatering om min viden. Stadig ingen reaktion.

Jo mere viden jeg gennem årerne har opbygget, jo mere frustration over en tilsvarende mangel på viden hos vore politikere, danske som europæiske – røde som blå. I dag fremstår situationen så anspændt og overophedet, at det reelt virker som om de enten: 1. Har opgivet. 2. Ikke VIL vide, men blot føle og fornemme. 3. Accepterer det..

Hver eneste gang vi udsættes for terrorisme i Europa flager vi, tager afstand, tænder lys, er rystede, synger sange om at vi er bange osv. osv. Det er nærmest kommet til et standard set-up af inderligt ligegyldige af ord ! Ord som jeg med garanti kan forsikre om, at terroristerne er lykkelige for – det er handlingen de frygter ! Så længe vi snakker og politikerne er på Facebook er der frit slag.

Journalisterne, venligboerne, mediefolkene og hele venstrefløjen, klynger sig hver eneste gang til det lille og usandsynlige håb der måtte være om, at der er tale om en ny Breivik, så de atter kan fylde deres tomme spalter med den ene vamle historie efter den anden om, at ”vi ikke er bedre end dem”.

Men det kommer snart. Efter 20-30 års tørke og kun en enlig svale med Breivik for 5 år siden, vil journalisterne atter få vind i sejlene. Tålmodigheden er ved at være brugt op i flere lande som Tyskland, Frankrig, England m. fl. Der dannes i disse dage enorme modtryk og presset på kedlen er større end på noget tidspunkt. Anført af Merkel har nationalismen på blot 2-3 år vokset fra næsten ingenting til det flerdobbelte, således fik Alternative für Deutschland for nylig 20-25% af stemmerne ved lokalvalgene i Tyskland. Det trækker op til modtryk. En modtryk, der når det slipper sig løs – bliver uskønt, dialogfattigt, voldeligt og modbydeligt.

En andet modtryk er ligeledes under opsejling. Stadig flere velbeslåede mennesker udarbejder i disse måneder en ”exit strategi”. Europa forlades allerede nu, anført af Europas kanariefugl, jøderne. De ved som bekendt først. Læs evt. tidligere opslag.

Modtryk, der begge i afgørende grad er skabt af fortiende og manipulerende journalister i samarbejde med Merkel og Co. Passivt hjulpet i Danmark af en næsten ubeskrivelig inkonsekvent og lammet regering, anført af en virkelighedsfjern og følelseslabil kombination af Cesar, Wagner, Churchill og Reagan – AKA Søren Pind !