Er Pia Olsen Dyhr mon bleven ræd?

Morten Uhrskov Jensen
SF-formand Pia Olsen Dyhr
SF-formand Pia Olsen Dyhr
Man kunne godt få den tanke, at SF’s leder er ved at få klamme håndflader og måske ligefrem er ved at tænke som et vestligt menneske.

SF er ikke noget meget nødvendigt vedhæng til det danske folketing, og klemt er det lille parti da også mellem storebror hos Socialdemokraterne og de revolutionære socialister hos Enhedslisten. Et parlamentarisk system kan udmærket fungere med et stort socialdemokrati og et mindre eller større gakkelak parti, der ser verden på en særlig fantastisk måde.

Men SF er indtil videre fortsat hos os, og ganske interessant har det egentlig været at følge partiets formand Pia Olsen Dyhr, der i 2014 overtog efter den herostratisk berømte Annette Vilhelmsen, der som eneste forstærkende ord kunne sige, at noget var ”rigtig, rigtig, rigtig” et eller andet. Jeg er ikke ude på at lobhudle Pia Olsen Dyhr, men konstaterer sagtmodigt, at jeg foretrækker en SF-leder, der ikke er åbenlyst pinlig, som den tidligere formand var. Jeg mener: Jeg foretrækker også Mette Frederiksen som formand for Socialdemokraterne frem for den unævnelige statsminister, som var Danmarks i tiden 2011 til 2015.

Pia Olsen Dyhr er interessant, fordi det synes at være gået op for hende, at det vist ikke lige går sådan helt let og fingernemt at integrere uintegrerbare mennesker fra den tredje verden. Det har fået Pia Olsen Dyhr til at sige bl.a. følgende på SF’s landsmøde:

”Kombinationen af truslen fra radikal islam, massive flygtningestrømme fra Mellemøsten og Nordafrika og fejlslagen integration er en meget giftig cocktail. Det truer vores frie og åbne samfund. Og det truer vores fællesskab og solidaritet.”

Det får mig til at tænke på professor emeritus Uffe Østergaard – alle dage en meget glad EU-mand – som i fredagens Weekendavisen (ikke online) på spørgsmålet om, hvad Europa skal gøre for at beskytte sine ydre grænser, svarede:

”Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.”

Man kunne næsten få den tanke, at Pia Olsen Dyhrs tanker om radikal islam og så videre i hvert delvist kunne være inspireret af Uffe Østergaard. Spændende under alle omstændigheder at EU-tiljublere og venstrefløjsfolk er ved at få kolde, måske meget kolde, fødder.

Det er altid rart at få ret, og det får jeg. Jeg har blogget herinde i ca. syv år, siden 2009, og jeg har aldrig tvivlet på, at Danmark og Europa ville overvinde den nuværende alvorlige krise, skabt af en ukontrollabel menneskevandring fra lande og kulturer i den tredje verden, der samlet set under ingen omstændigheder kan forenes med dansk og europæisk kultur.

Nu begynder også mine argeste politiske modstandere at rykke, fordi de kan se, at deres eget grundlag vil blive ødelagt, hvis de fortsætter med at forfølge deres fata morgana. Vi når snildt i mål inden for nogle år, hvor vi helt standser den nuværende vanvittige politik. Det vil komme til at ske helt uden EU for resten. Det vil være Europas nationalstater, der gør det nødvendige. Når tilvandringen er standset, vil Danmark og de europæiske lande påbegynde massive repatrieringsordninger på frivillig basis (det er kun et spørgsmål om tilstrækkeligt mange penge) af de mange ikke-vestlige, der ikke ønsker vores samfundsmodel, og som derfor er uønskede i Danmark og Europa. Det vil ske, fordi det ske, hvis vi skal overleve som selvstændig kultur. Og det skal vi, og dermed er alt sagt.

Tak til Pia Olsen Dyhr og Uffe Østergaard for at være ved at nærme sig mig. Det glæder mig helt uden skadefryd oprigtigt.