NÅR MUSLIMER LEMLÆSTER SIG SELV FOR ALLAH

Raymond Ibrahim
“Vantro” eller ikke-muslimer – eller de som ikke er muslimsk nok eller den forkerte slags muslim – anses ofte som værende de helt naturlige ‘modtagere’ af islamisk vold som den foreskrives af Islamisk Lov – Sharia.
Få er imidlertid klar over at Sharia kan forårsage at individuelle muslimer kan påføre sig selv skade.
Ifølge France24, den 15. januar skar en muslimsk knægt i Pakistan “sin hånd af idet han mente han havde begået blasfemi, og hans familie hyldede ham derpå for handlingen.”
Efter en imam i forbindelse med fredagsbønne havde fortalt forsamlingen i moskeen, at de som elsker Muhammad altid siger deres bønner, spurgte han retorisk om nogen af de tilstedeværende ikke bad. Mohammad Anwar, en overdrevent nidkær 15 årig dreng, løftede impulsivt sin hånd, idet han åbenbart mente at imamen ledte efter nogen i mængden der ikke bad.
Reaktionen var typisk: “Mængden anklagede straks drengen for blasfemi, derfor gik han hjem og skar den hånd af han havde løftet, lagde den på en tallerken og viste den til den gejstlige.”
På vejen tilbage til imamen blev drengen “hyldet af landsbybeboerne på gaden mens hans forældre proklamerede deres stolhted,” over at den unge Mohammad havde amputeret en legemsdel for hans blasfemiske opførsel.
Skønt denne hændelse har fået nogen medieopmærksomhed er den ikke usædvanlig. I 2013 fortalte den 28 årige Ali Afifi sin historie, der dukkede op på primært arabisksprogede medier. Som praktiserende muslim i Egypten skar Ali begge sine hænder af for at straffe sig selv og forhindre ham i at stjæle. Han havde stjålet siden barndommen og mente ikke han kunne holde op med det, eller som han udtrykte det, “overvinde Djævelens hvisken.”
Han gik til adskillige islamiske gejstlige og bad dem skære hans hænder af, “i overensstemmelse med Islamisk Sharia” (Se Koranen 5:38.) De nægtede og sagde de ikke havde myndighed til at gøre det, og at han skulle lede efter de som kunne klare udfordringen.
Derfor tog Ali sagen i ‘egne hænder.’ En dag lagde han sin venstre hånd på en togskinne og ventede på lokomotivet. Toget kom og skar hans hånd af. Efter Ali var kommet til bevidsthed igen, løb han tilbage til byen og viftede med sin blodige armstump og råbte, “Se Folkens, jeg var en tyv, og lovet være Allah, han har tilgivet mig.”
Alligevel gik der ikke lang tid før han begyndte at stjæle igen med sin højre hånd. Med Alis egne ord:
Jeg indså jeg ikke fortjente Allahs nåde medmindre jeg amputerede også den anden hånd. Kort før revolutionen i januar 2011 havde jeg amputeret min højre hånd med samme metode som venstre. Jeg gjorde dette, fordi jeg opdagede at intet var blevet anderledes; jeg kan ikke angre medmindre jeg amputerer min hånd. Således blev jeg – myndighed, (sultan) dommer og bøddel…. jeg gik til togskinnerne med glæde, placerede min højre hånd under togets hjul, fik fred i sindet, idet jeg vidste jeg ikke længere ville stjæle.Trods den følelse af fred jeg følte som resultat af min anger over for Allah var min familie og naboer i chok.

 

I interviewet i 2013 sagde Ali han beder til han kan blive en rollemodel for enhver angrende muslim og at myndighederne vil indføre Sharia som han benyttede på sig selv.

 

Hvad skal man dog mene om disse muslimer der påtvinger Sharias drakoniske straffe på sig selv, i dette tilfælde afskæring af hænder? Retrospektivt kan den pakistanske dreng have handlet forebyggende: I Pakistan er en anklage om blasfemi noget der straffes med døden, især når den vrede pøbel (her moske menigheden) er med. Han kan have ræsonneret, at ved at skære hånden af ville han forsone pøblen og samtidig få ros – som han også fik.
Alternativet kunne have været mord – som da muslimsk pøbel i Pakistan kastede et kristent par ind i en ovn og da ægtemanden og hans gravide ikke straks brændte op, trak man dem ud, placerede brændbart materiale på dem og kastede dem tilbage i ovnen og så til under råbene and, “Allahu Akbar” mens de “blasfemiske” langsomt blev ristet til døde.
Under alle omstændigheder, hvis en meget lille minoritet af muslimer er villige til at straffe sig selv med ekstrem vold “ifølge Islamisk Sharia” så vil helt sikkert en meget stor majoritet af muslimer kun være lykkelige for at påtvinge Sharia på ikke muslimer de “vantro” – som Islam som princip påbyder muslimer at hade, og for at manifestere dette had ved at misbruge, plyndre, slaveholde, voldtage og slagte dem.
Således er man langt bedre i stand til at begribe en del af verdenshistorien og hvad der sker lige nu når Islam er involveret.