Belgiske myndigheder søger at skjule skræmmende tegn på terrorplaner mod atomkraftværker

image

Den belgiske avis La Dernière Heure (DH) bringer i dag, lørdag, en opsigtsvækkende nyhed om, at en sikkerhedsvagt på et atomkraftværk i den belgiske by Charleroi er blevet dræbt.

Drabet fandt sted torsdag aften, men myndighederne har intet lukket ud om sagen. Den er så blevet lækket af kilder på atomkraftværket.

Der kan tænkes mange forskellige motiver til drabet. Men ifølge DH er sikkerhedsvagtens ID-kort blevet stjålet. Det kunne hænge sammen med planer om et terrorangreb på et atomkraftværk. Et sådant angreb kan få helt uoverskuelige konsekvenser.

Det ID-kort, som sikkerhedsvagten havde, er ifølge DH blevet deaktiveret. Så dette konkrete kort vil ikke kunne bruges af terroristerne. Men kortet giver vigtige oplysninger, som eventuelt kan anvendes til et terrorangreb.

 

Myndighederne afviser

De belgiske myndigheder, der altså i første omgang har undladt at omtale sagen, afviser nu, at den har noget med terror at gøre. Ifølge myndighederne er sikkerhedsvagtens ID-kort ikke blevet stjålet, og sagen behandles som en ordinær kriminalsag.

Men når man ser på de belgiske myndigheders håndtering af terrortruslen, herunder truslen mod atomkraftværker, er der grund til at betragte deres version med skepsis. DH’s historie er som sagt bygget på kilder ved atomkraftværket.

Det vil naturligvis være meget ubehageligt for de belgiske myndigheder, hvis der nu kommer en sag om terror i forbindelse med atomkraftværkerne – og endnu en sag om myndighedernes svigt.

Terroristerne fra Bruxelles går efter atomværker

Man ved, at den terrorcelle, der står bag angrebet i tirsdags og angrebet i Paris i november sidste år, har interesseret sig meget for atomkraftværker.

Den 17. februar kunne La Dernière Heure således fortælle, at den berygtede terrorcelle havde udspioneret chefen for udviklingen af Belgiens atomprogram.

Det kamera, som blev brugt til at optage denne mands færden, kom såmænd fra brødrene Bakraoui, der begge sprængte sig selv i luften under terrorangrebene i tirsdags.

Dengang fandt den belgiske indenrigsminister Jan Jambon ikke anledning til at øge sikkerheden i forbindelse med atomkraftværkerne. Formentlig endnu et eksempel på den inkompetence, som har præget de belgiske myndigheder i forhold til terroren.

Først to uger senere følte ministeren sig presset til at udstationere soldater til bevogtning af atomkraftværkerne.

Sikkerhedsansat var islamist!

Nu er nervøsiteten tydelig hos de belgiske myndigheder. Dagen efter terrorangrebet i tirsdags blev alle medarbejdere ved atomkraftværkerne, som er ansat af eksterne virksomheder, hjemsendt – med mindre de er ”ubetinget nødvendige”. (Die Welt)

Man er simpelt hen bange for, at ansatte i eksterne firmaer udgør en sikkerhedsrisiko i forhold til terror.

Denne frygt har sine gode grunde. I oktober 2014 kom det frem, at en rabiat islamist havde været ansat som sikkerhedstekniker i den særligt sikrede del af et atomkraftværk! Manden, der har marokkansk baggrund, var ansat i et eksternt firma.

Særlig chokerende var det, at denne marokkaner havde klaret sig igennem alle de obligatoriske sikkerhedstests. Han er siden hen død som hellig kriger i Syrien.

Ingen tillid

Et terrorangreb mod et atomkraftværk kan udløse ragnarok. Der er god grund til at tvivle på, at Belgien er behørigt sikret mod et sådant angreb.

Terrorangrebet i tirsdags understregede, hvor galt det står til med den belgiske indsats mod terrorismen. Og de alvorlige svigt i sikkerheden omkring atomkraftværkerne, der er kommet frem, må give anledning til særlig stor uro.

De belgiske myndigheder forsikrer, at sagen fra Charleroi intet har med terror at gøre. Men tilliden til den slags forsikringer kan ligge på et meget lille sted.