Der er grænser for, hvad man må i frihedens navn

Jeg lever fint med, at ekstremister så som Grimhøj-moskeen, Islamisk Trossamfund eller Hizb ut-Tahrir hyler op om, at danske politikere er nogle hyklere

Jeg vil ikke demokrati men Sharia lov
Jeg vil ikke demokrati men
Sharia lov

De fleste, som har fulgt debatten om rabiate imamer herhjemme, har nok bidt mærke i de afledningsforsøg, som visse islamister er kommet med. At der er tale om en hetz mod islam, og at det i øvrigt fra danske politikeres side er hyklerisk at tale om ytringsfrihed og vestlige værdier, når man samtidigt vil forhindre de stakkels imamer i at tale for stening af utro og i øvrigt forsøge at indføre parallelle retssystemer her i Danmark.

Som det meget sigende lød i en pressemeddelelse fra organisationen Hizb ut-Tahrir: »Danske politikere jævner egne værdier med jorden i hysterisk kamp mod islam«.

At der er et åbenlyst paradoks i at påberåbe sig rettigheder under frihedsidealer, når man selv seriøst hader disse, anfægter åbenbart ikke disse islamister det fjerneste. Og lad mig for god ordens skyld slå fast at det ikke handler om ytringsfrihed. Det handler om tro, og den måde, som nogle muslimer praktisere deres tro på.

 

Grundloven er altså fuldstændig klar i mælet, når det drejer sig om parallelle retssystemer. Der er kun et retssystem i Danmark

Martin Henriksen

 

Og i forhold til religions- og trosfriheden er der et men. Et stort men. For ja, vi har religionsfrihed her i landet. Det er rigtigt, og det er godt. Men Grundlovens §67 lyder faktisk som følger: »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«. Bemærk sidste sætning, »som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«.

Islamisternes, visse muslimers og imamernes fremfærd, som TV2 så fremragende har blotlagt, strider i den grad mod sædeligheden, hvilket jo vil sige de helt grundlæggende værdier i samfundet. For det er imod de alment accepterede moralske begreber at undervise i stening, opfordre til drab på anderledes tænkende og så videre.

Det er således på særdeles solid grund, at Dansk Folkeparti nu vil gribe ind over for disse vanvittige imamer, deres foreninger og deres trossamfund. Vi vil lave en følgelov til Grundloven, hvori det eksempelvis præciseres, at det er samfundsundergravende arbejde, når man aktivt virker for at fastholde eller skabe et parallelt retssystem, som står i direkte modstrid til det danske retssystem.

 

Dermed står det jo i direkte opposition til vores Grundlov, Folketinget, domstolene og den udøvende magt. For det er åbenlyst, at samfundsundergravende arbejde forstyrrer den offentlige orden, og det bør selvfølgelig kriminaliseres klart i dansk lovgivning. Samfundsundergravende arbejde kan ikke retfærdiggøres med henvisning til religionsfriheden eller andre af de grundlæggende frihedsrettigheder. Der er ganske enkelt grænser for hvad man kan og må i frihedens navn. Og det kan af indlysende grunde ikke være anderledes, for ellers ville anarki og kaos herske. Der er religionsfrihed, men under ansvar, og indenfor rammerne af den lovgivning, som Folketinget på vegne af folket vedtager, og som H.M. Dronningen stadfæster.

Det er netop med Grundloven i hånden, at vi skal forsvare vores værdier og vores frihed, hvilket nødvendigvis må indebære, at der er grænser for friheden

Martin Henriksen

 

Der er bestemt rum for at straffe de foreninger, trossamfund, bestyrelsesmedlemmer, imamer og moskéer, som overskrider grænserne for, hvad man må og kan under henvisning til religionsfriheden. Vores frihedsrettigheder skal ikke bruges til at undergrave de selvsamme rettigheder. Her er det fine så, at det har Grundlovens fædre allerede taget højde for, men vi har bare ikke gjort brug af Grundlovens muligheder, og det skal vi selvfølgelig gøre gennem en følgelov.

Selvsagt skal en sådan følgelov, som dybest set er en helt almindelig lov, beskrive og præcisere, hvor grænserne for trosfrihed går, og hvad der skal til for eksempelvis at fratage statsborgerskab, opløse en forening eller et trossamfund, udvise personer, idømme bøder eller give fængselsstraf.

For rent ud sagt: Det skal være slut med, at vi som samfund finder os i denne samfundsnedbrydende opførsel. Så lever jeg fint med, at ekstremister så som Grimhøj-moskeen, Islamisk Trossamfund eller Hizb ut-Tahrir hyler op om, at danske politikere er nogle hyklere, som »udstiller løgnen om deres frihedsværdiers almengyldighed, når de langer ud efter muslimers noble, islamiske værdier«.

 

Der er nemlig lige præcis grænser for friheden, og de går blandt andet der, hvor det kræves af os, at vi skal acceptere ’noble’ værdier, så som at stening for utroskab er i orden og opfordringer til drab på anderledes tænkende. Grænsen går der, hvor en religion af visse følgere bliver opfattet som en lovmæssig og endegyldig sandhed for alle, hvilket medfører oprettelsen af parallelle retssystemer.

I øvrigt må jeg nok engang henvise til Grundloven, det kan man nu ikke gøre for tit, og minde om, at §3 lyder: »Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene«.

Grundloven er altså fuldstændig klar i mælet, når det drejer sig om parallelle retssystemer.

Der er kun et retssystem i Danmark, og hvis et trossamfund kan holde sig indenfor de regler, som Folketinget vedtager, så kan de naturligvis udøve deres tro, men opretter foreninger, prædikanter, trossamfund m.v. parallelle retssystemer eksempelvis ved brug af Shariaråd og imamråd som ved hjælp af forskellige handlinger og virkemidler såsom rådgivning og lignende fastholder eller etablerer parallelle retssystemer, som er i opposition til det danske retssamfund og dansk retskultur, så er det, efter Dansk Folkepartis overbevisning, i strid med flere paragraffer i landets højeste lov, vores forfatning.

 

Sådanne handlinger strider både imod grundlæggende demokratiske principper og almindelige værdier, og det forstyrrer helt åbenlyst den offentlige orden, fordi det vanskeliggør opretholdelse af ro og orden og umuliggør håndhævelse af landets love, når det er andre ’myndigheder’ end de danske myndigheder ,der sætter standarden for hvad der er rigtigt og forkert i moralsk, politisk og juridisk forstand.

Det er netop med Grundloven i hånden, at vi skal forsvare vores værdier og vores frihed, hvilket nødvendigvis må indebære, at der er grænser for friheden. Så kan vi nok leve med, at de berørte beskylder os for at for at være intolerante, fordi vi nægter at tolerere deres massive intolerance. Jeg håber, at Folketingets partier er klar til at tage opgaven på sig.