Danske IS-anholdelser trækker overskrifter verden over

12906035-

Efter en stor aktion i Storkøbenhavn har politiet anholdt fire personer, som mistænkes for at have ladet sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat. Den nyhed er ikke kun stor herhjemme, men også i resten af verden.

For tiden er politiet rundt omkring i Europa i højt alarmberedskab. Angrebene i Bruxelles, som blev udført af Islamisk Stat, har gjort, at terror er højt på dagsordenen over hele kontinentet.

Og måske netop derfor er nyheden om de fire anholdelser i Københavns-området også hurtigt nået ud til resten af verden via de store nyhedsbureauer og forskellige medier.