Danske fly må bombe civile

Danske F-16-fly har tidligere bombet IS-mål i Irak fra Al Jabar Air Basen i Kuwait. Nu vil regeringen give danske F-16-fly lov til at bombe Islamisk Stat-mål, uanset om det kommer til at koste civile syrere og irakere livet.
Danske F-16-fly har tidligere bombet IS-mål i Irak fra Al Jabar Air Basen i Kuwait. Nu vil regeringen give danske F-16-fly lov til at bombe Islamisk Stat-mål, uanset om det kommer til at koste civile syrere og irakere livet.

Regeringen vil give danske F-16-fly lov til at bombe IS, uanset om det kommer til at koste civile syrere og irakere livet. Enhedslisten er bekymret, men militærekspert vurderer at det er både lovligt og nødvendigt.

 

Danske F-16 piloter får nu lov til at bombe Islamisk Stat, selv om man på forhånd ved, at det vil koste civile irakere eller syrere livet.

Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Peter Christensen (V) til Folketingets forsvarsudvalg, som i dag skal diskutere mandatet for Danmarks kommende krigsindsats i Irak og Syrien.

I svaret understreger forsvarsministeren, at de danske flyangreb fortsat vil foregå »i overensstemmelse med folkeretten,« men at civile tab nu skal vejes op mod den militære nødvendighed. Han henviser til folkeretten såkaldte proportionalitetsprincip, der tillader drab på civile, hvis »den forventede konkrete og direkte militære fordel« overstiger de civile tab.

Ifølge Amnesty International er det tale om et markant skift i den danske krigsindsats.

»Det er et paradigmeskift i dansk militærhistorie,« siger Amnestys juridiske rådgiver Claus Juul og peger på, at både regeringen og Forsvaret hidtil har understreget, at de danske bombefly ikke angriber, hvis der er den mindste risiko for civile tab.

Forsvarschef Peter Bartram har bl.a. tidligere sagt til Information, at forsvaret gør sig »meget umage med at vælge mål ud, og hvis grundlaget ikke er godt nok, så gennemfører vi ikke missionerne«.

Samme melding er den tidligere chef for F-16-enheden i Kuwait, oberstløjtnant ’GUS’ kommet med til Information.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre os mod civile tab. Og hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt der er civile i nærheden, så bomber vi ikke,« sagde han bl.a., da F-16-flyene blev hentet tilbage til Danmark i oktober måned.

Kovending

Militærforsker Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi bekræfter, at der er tale om et udvidet mandat i forhold til de tidligere danske krigsindsatser i Irak, Afghanistan og Libyen. Og det skyldes først og fremmest, at krigen mod IS nu har bevæget sig ind i en fase, hvor det bliver rigtig svært at ramme IS, uden at det kommer til at koste større civile tab end hidtil.

»Næste skridt i krigen mod IS er befrielse af de store byer Raqqa, Fallujah og Mosul,« siger han og understreger, at det derfor kan blive er nødvendigt at angribe IS, selv om de gemmer sig blandt civilbefolkningen i de store byer.

»Hvis man vil gå efter ledelsen af IS, så bliver man nødt til at angribe dem dér, hvor de befinder sig og så bliver det umuligt at undgå civile tab. Det kan vi lige så godt indse,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Derudover er Danmark og resten af koalitionen under et hidtil uset tidspres for at få sat en stopper for Islamisk Stat, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

»Det haster på en hel anden måde end f.eks. krigen mod Taleban eller krigen i Libyen. For så længe IS har deres kommandocentral i Raqqa, kan de sendte terrorister af sted mod Europa, og det gør ondt. Og derudover vil Vesten så hurtigt som muligt have stoppet den massive flygtningestrøm mod Europa,« siger han.

Dybt problematisk

Enhedslisten forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, der har indkaldt forsvarsministeren til dagens samråd, finder imidlertid udvidelsen af krigsmandatet »dybt problematisk«.

»Vi ved jo fra krigene i Irak og Afghanistan, at civile tab betyder øget opbakning til ekstreme islamistiske kræfter,« siger han. »Det er klart, at der er risiko for civile tab, når man går i krig mod en bevægelse som IS, men det er meget voldsomt, hvis danske F-16 fly skal bombe mål, hvor de ved, at der befinder sig civile syrere eller irakere. Det er jo bl.a. dem, vi skal beskytte med vores krigsindsats,« siger han.

Nikolaj Villumsen efterlyser, at retningslinjerne for, hvornår de danske styrker må angribe mål med risiko for civile tab, bliver lagt frem for Folketingets partier.

»Vi må have at vide, hvad det er for et mandat, vi giver de danske soldater, når vi sender dem i krig,« siger han.

Læs også: ’Hallo, civile dør i krig’

Claus Juul fra Amnesty International understreger, at det er i overensstemmelse med folkerettelse at veje den militære nødvendighed op mod civile tab. Men han understreger, at det trods det udvidede mandat er helt afgørende, at de danske styrker fortsat fokuserer på, at man ikke må påføre civilbefolkningen uforholdsmæssigt store tab.

»Men spørgsmålet er, hvordan man afvejer værdien af en dræbt IS-leder op mod den pris, som civilbefolkningen må betale. »Der er ingen klare regler for, hvordan man laver det regnestykke. Det er et politisk valg,« siger han.

Peter Viggo Jakobsen mener på ingen måde, at de danske soldater får carte blance til at angribe i tætbeboede områder.

»Hvis man ser på, hvordan de danske styrker hidtil har ageret, så tror jeg, at de danske piloter fortsat vil være meget tilbageholdende med at angribe, hvis der er risiko for civile tab. Og det vil resten af koalitionen også. Ingen af deltagerlandene kan holde til, at mange civile bliver dræbt. Hvis det sker, mister de enkelte lande hurtigt den folkelige opbakning til krigen,« siger han.

Ubesvarede spørgsmål

På dagens samråd i Forsvarsudvalget vil Enhedslisten forsøge at få forsvarsministeren til at svare på en lang række spørgsmål, som det ifølge Nikolaj Villumsen ikke er lykkedes at få Peter Christensen til at svare skriftligt på. Og derfor er samrådet lukket for offentligheden, forklarer han.

Ud over spørgsmålet om civile tab vil Enhedslisten have svar på, hvilke oprørsgrupper og styrker, de danske piloter og især jægersoldater skal samarbejde med i Syrien.

Af en række svar til forsvarsudvalget fremgår det, at de danske styrker skal samarbejde med Syrian Democratic Forces. Det er en gruppe, der hovedsageligt består af syriske kurdere, men også andre etniske og religiøse mindretal som turkmenere og kristne. Men det svar mener Nikolaj Villumsen ikke er præcist nok. Han vil have navnene på de grupper, danskerne skal assistere og udveksle efterretninger med.

»Det er helt grotesk, at vi ikke kan få at vide, hvem danske soldater skal sætte livet på spil for. SDF er ikke de eneste, danskerne skal samarbejde med. Forsvarsministeren siger, der er en liste over hvilke grupper, det drejer sig om, og dem bør Folketinget kende indholdet af,« siger Villumsen.

Han frygter bl.a., at saudisk og tyrkisk støttede islamistgrupper optræder på listen.

Derudover vil Enhedslisten have yderligere klarhed over, hvad de danske styrker skal stille op med eventuelle fanger i Irak og Syrien.

Ifølge et af svarene til Folketinget kan de danske styrker i særlige tilfælde udlevere fanger til de irakiske myndigheder, uden at der på forhånd ligger en aftale med Irak om, at fangerne skal behandles humant og ikke må idømmes dødsstraf.

Det spørgsmål er Amnesty også meget optaget af.

»Det er forstemmede og stærkt utilfredsstillende, at Danmark efter 13 års krigsdeltagelse og en 600 sider lang militærmanual endnu ikke har fået styr på fangehåndteringen,« siger Claus Juul, der opfordrer den danske regering til hurtigst muligt at få en fangeaftale på plads med Irak.