Marie Høgh: Det gode er ikke islamister med Allahs navn på aftrækkeren

Imamerne og enhver muslim, der sætter religiøse love, der opfordrer til vold og drab, over landets gængse love, kan vi ikke behandle som en eller anden gruppe spirituelt søgende mennesker. De er hverken spirituelle eller søgende – nej, de er fjender af det frie samfund. De er i fuld gang med at undergrave samfundet, og vi har selv givet dem friheden til det, skriver Marie Høgh
Imamerne og enhver muslim, der sætter religiøse love, der opfordrer til vold og drab, over landets gængse love, kan vi ikke behandle som en eller anden gruppe spirituelt søgende mennesker. De er hverken spirituelle eller søgende – nej, de er fjender af det frie samfund. De er i fuld gang med at undergrave samfundet, og vi har selv givet dem friheden til det, skriver Marie Høgh

Vi kan ikke give antidemokraterne, der prædiker en livs- og åndsfornægtende ideologi samme frihed som andre, mener sognepræst Marie Høgh

NOGLE AF LANDETS biskopper har kritiseret regeringens længe ventede og forestående forhandlinger om radikaliserende imamer. ”Politikerne skal tro på dialog som vejen frem, når de i dag drøfter antidemokratiske imamer,” mener biskop Peter Fischer-Møller ifølge DR Nyheder.

Han sagde det selv: De er antidemokratiske! Problemet er ikke i sig selv, at de er antidemokratiske. Det er der så mange, der er. Problemet er et veludviklet parallelsamfund med egne (koran)skoler, egne lovsæt og domstole, som vi skal forholde os til.

Men alligevel er indskrænkningen af imamernes frihedsrettigheder ifølge biskoppen en overreaktion og en dæmonisering af islam.

Regeringen skal gøre op med, at der i moskéerne opfordres til, at menighederne følger religiøse love, som er forbudte ifølge almindelig dansk lovgivning, ja, de er endda grundlovsstridige, fordi de i stadig sigende omfang forstyrrer den offentlige orden og sædelighed.

Men biskop Henrik Stubkjær er tilsyneladende mere nervøs for konventionerne og menneskerettighederne end for imamen, der uden at blinke fortæller, at de er ved at ”åbne landet” – med andre ord: indtage landet.

Henrik Stubkjær tillader sig oven i købet ifølge Berlingske at omtale statsborgerskabet som en ”meget symbolsk ting”. Hvis man, som biskopperne, absolut skal se det gode i alting, så må det være, at de trods alt kun sidder på en bispestol og ikke en ministertaburet. Hvor der juridisk skal skelnes mellem godt og ondt.

Et statsborgerskab er ikke et symbol, men et juridisk forhold på samme måde som ægteskabet. Og så er det en gave, man får rakt. I en tid, hvor muslimer fylder stadig mere i fængsler og på overførselsindkomster, er det uholdbart at fortsætte med at give statsborgerskab til folk uden at stille som betingelse, at de ikke arbejder for at indføre en ideologisk stat i staten og dermed en parallellovgivning.

For med statsborgerskabet som gave følger en opgave, en pligt og et ansvar – herunder at følge landets lovgivning. Gør man ikke det, kan det føre til fortabelse af statsborgerskabet og retten til at opholde sig i landet.

I GRUNDTVIGS FÆDRELAND har vi en smuk tradition for religions-, ytrings- og forsamlingsfrihed – værdier, som vi langt hen ad vejen kan takke Grundtvig for. Om nogen burde kirkens folk vide, hvad denne frihed indbefatter.

De har vel læst deres kirkehistorie. Det grundtvigske frihedsbegreb ”Frihed for Loke saavel som for Thor” er blevet et mundheld, når vi diskuterer frihedsrettigheder. Men, tilføjer Grundtvig: ”Frihed for Alt hvad der stammer fra Aand” (”Nordens Mythologi”, 1832). Derfor skal Fenrisulven i den nordiske mytologi stå bundet. Den repræsenterer den ånds- og livsfornægtende ideologi. Den er ikke af ånd, men et ”glubende Dyr” der ”i sit Svælg vil det Ædle begrave!”.

Nej, nemlig! Vi kan ikke give antidemokraterne, der prædiker en livs- og åndsfornægtende ideologi samme frihed. Selvfølgelig har man frihed til at være muslim, det er klart. Og de er hjertens velkomne til at være her. Men!

Imamerne og enhver muslim, der sætter religiøse love, der opfordrer til vold og drab, over landets gængse love, kan vi ikke behandle som en eller anden gruppe spirituelt søgende mennesker. De er hverken spirituelle eller søgende – nej, de er fjender af det frie samfund. De er i fuld gang med at undergrave samfundet, og vi har selv givet dem friheden til det.

Det eneste, der overgår det, er en direkte krigserklæring – vil vi også give dem frihed til det?

Derfor skal hullet i loven, Grundlovens paragraf 67 om trosfrihed, lukkes. Og så skal vi erkende, at terror ikke kun er den politiske vold, der udgår fra parallelsamfundet mod det omgivende samfund. Også den vold, der finder sted internt i parallelsamfundet, er nært beslægtet med terror.

Dette bør afspejle sig i straffen for den slags forbrydelser. Men gudhjælpemig og ikke formanden for Folkekirkens mellemkirkelige Råd i Berlingske udtaler, at det nye lovgivningsforslag ikke er ”et demokrati værdigt”.

Jeg mener derimod ikke, at det er et demokrati værdigt, ikke at beskytte de tolerante imod de intolerantes vold og opfordring hertil. Men vi står og tripper på stedet. Vi vil så gerne fortælle hinanden den fortælling, at vi kan håndtere det inden for Grundloven rammer.

Vi er i gang med at lyve for os selv – vi holder os inden for en præmis, der bare ikke holder. Og det gør vi, fordi der er en skønhed i at tro på det gode. Det gode er bare ikke den radikaliserede islamistiske ideologi, der har Allahs navn på aftrækkeren. Det er den ondskab vi har mærket, der ikke er ”af Aand”, som Grundtvig ville formulere det.

Marie Høgh er konstitueret sognepræst