Islamisk Stat (IS)

Islamisk stat (IS) er en militant islamistisk gruppe, som kontrollerer store områder i Irak og Syrien. IS kæmper for at oprette en islamisk stat. Gruppen har overtaget store landområder, stået bag brutale menneskerettighedsbrud og tiltrukket udenlandske krigere fra hele verden.

Soldater fra Islamisk Stat (IS)

Soldater fra Islamisk Stat (IS) i Anbar-provinsen vest for Irak, 2014

BaggrundIslamisk Stat (IS) er også kendt som ISIL og ISIS, eller den arabiske version DAESH. Gruppen er sunnimuslimsk, og var tidligere en del af al-Qaeda. IS har været i stand til at vokse hurtigt på grund af den ustabile politiske situation i Syrien og Irak.

I juni 2014 erklærede IS, at de havde etableret en islamisk stat i de områder, de havde taget kontrol over. For at stoppe IS’ fremmarch, indledte en USA-ledet international koalition luftangreb mod IS-mål i august 2014. Luftangrebene er stadig i gang.

IS voksede frem som en reaktion af, at USA og Storbritannien med allierede invaderede Irak i 2003. Formålet med invasionen var at vælte den irakiske Baath-regime, ledet af diktatoren Saddam Hussein. USA mente at kunne bevise, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og at landet samarbejdede med terrornetværket al-Qaeda. Dette var i kølvandet på al-Qaedas terrorangreb mod USA den 11. september 2001. Læs mere om konflikten i Irak her.

Invasionen førte til, at Saddam Husseins regime mistede magten. Dette regime havde favoriseret det sunnimuslimske mindretal i landet. Den nye regering blev imidlertid domineret af det shiitiske flertal. Dette magtskifte skabte en konflikt mellem statsmagten og det sunnimuslimske mindretal i Irak. Denne konflikt, samt den vestlige besættelse af landet, dannede grundlaget for fremkomsten af IS.

Saddam Hussein

Saddam Hussein sad som præsident i Irak fra 1979 til 2003

 

Parter i konflikten

De vigtigste parter i konflikten er:

  • Irak. Irak kæmper med intern politisk uro og svage militærstyrker. De har bedt om hjælp til at få IS ud af landet.
  • Syrien. Syrien er hærget af borgerkrig mellem Assad-regimet og militante oprørsgrupper. IS er en af disse.
  • Kurdiske grupper. Forskellige kurdiske grupper kæmper mod IS i kurdiske områder. De har været ansvarlige for vigtige militære sejre mod IS. Kurderne ønsker en selvstændig stat, og har delvis selvstyre i det nordlige Irak.
  • International koalition. Koalitionen ledes af USA, og har siden august 2014 støttet irakiske og kurdiske styrker med luftangreb og militærtræning. Samtidig har koalitionen gennemført luftangreb i Syrien.
  • Tyrkiet. Tyrkiet har gennemført luftangreb mod både kurdiske grupper og IS. Tyrkiet er bekymret for, at kurderne i Irak skal få en så stærk position, at de kan styrke tyrkiske kurderes kamp for selvstændighed. I sommeren 2015 er konflikten mellem Tyrkiet og den kurdiske gruppe PKK blusset op igen. Læs mere om denne konflikt her.
  • Iran. Iran har sendt specialstyrker til at støtte den irakiske regeringen.

Disse to amerikanske jægerfly var blandt de første til at bombe IS mål i Syrien

Disse to amerikanske jægerfly var blandt de første til at bombe IS mål i Syrien, 23. september 2014 .

 

Konflikt mellem IS og den irakiske regering

Den irakiske regering har forsøgt at bekæmpe IS siden gruppen blev etbleret i 2003. Sunnimuslimerne, der udgør omkring 20 procent af befolkningen i Irak, har ikke længere den magt, de havde da Saddam Hussein regerede landet. De shia-dominerede irakiske regeringer, som har været ved magten siden 2003, har ført en politik, der diskriminerer sunnimuslimer. IS kritiserer regeringen for dette. IS kan således ses som et ønskeligt alternativ for mange sunnimuslimer. Det samme gælder for mange syrere, der har oplevet brutaliten fra det syriske Assad-regime. Læs mere om konflikten i Syrien her.

Nuri al-Maliki

Nuri al-Maliki var statsminister i Irak mellem 2006-2014. Hans shiitisk-dominerede regering blev anklaget for at diskriminere landets sunni-muslimer

 

IS og al-Qaida splittes

IS var oprindeligt en del af det internationale al-Qaeda-netværk, og gik under navnet “al-Qaeda i Irak”. I februar 2014 brød det ud væbnet kamp mellem IS og en tilsvarende gruppe i Syrien; alNusra. Al-Nusra har også tilknytning til al-Qaeda. Den centrale ledelse i al-Qaeda valgte at støtte al-Nusret, og smed IS ud af al-Qaeda-netværket. IS vandt den efterfølgende kamp mod al-Nusret, og overtog områder i Syrien. Dette førte til, at IS kunne rekruttere mange tidligere al-Nusret soldater.

IS deler meget af deres ideologi med al-Qaeda, men har en anden tilgang til at nå deres mål. IS prioriterer oprettelsen af en islamisk stat, sideløbende med kampen mod fjenden. Gruppen ser på en islamisk stat som ikke blot et mål, men også et middel. IS har samtidig en mere fjendtlig holdning til shiamuslimer end al-Qaeda har. IS er optaget af ideologi og strategi. Dette kommunikerer de aktivt på internettet, hvor de opfordrer muslimer til at støtte IS og til at flytte til den nyoprettede stat.

Efter at det brød ud i kampe mellem islamistgrupperne IS og al-Nusra i Syrien, blev IS smidt ud af al-Qaida

Efter at det brød ud i kampe mellem islamistgrupperne IS og al-Nusra i Syrien, blev IS smidt ud af al-Qaida

 

Kampen om landområder intensiveres

IS tog i løbet af 2014 kontrollen over landområder i både Syrien og Irak. I Syrien har dette været muligt på grund af den kaotiske situation som borgerkrigen har medført. I Irak har hverken regeringens sikkerhedsstyrker eller militæret været stærke nok til at kæmpe imod. I august 2014 overtog IS kontrollen med Iraks største dæmning; Mosuldæmningen. Dagen efter begyndte USA at bombe IS mål i området.

USA’s bombning var til støtte for irakiske-kurdiske militærstyrker og statslige anti-terror kræfter, der tilsammen tog kontrol over dæmningen. Bombeangrebene er fortsat efterfølgende. USA har ikke ønsket at engagere egne landstyrker i kampen mod IS, men har alligevel et betydeligt antal militærfolk i Irak.

Områder under IS-kontrol

Områder under IS-kontrol, januar 2015

Øget amerikansk engagement i Irak kan på den ene side svække IS militært. På den anden side har USA har lang og broget historie i Irak, og mange irakere ønsker at befri sig fra vestlig dominans. Dermed kan USA’s tilstedeværelse også bidrage til at styrke IS politisk.

Den tidligere amerikanske præsident George W. Bush sammen med den tidligere irakiske præsident Nuri al-Maliki

USA har samarbejdet tæt med den irakiske regering siden de besatte landet i 2003. Her ses den tidligere amerikanske præsident George W. Bush sammen med den tidligere irakiske præsident Nuri al-Maliki i 2008

 

IS’ ideologi: Vi er det nye kalifat

Konflikten med IS er primært en kamp om magt og landområder. Alligevel handler konflikten også om ideologi. Da IS erklærede, at de havde oprettet en islamisk stat, sagde de samtidig, at gruppen er det nye kalifat. Kalifat er et begreb, der har stor symbolsk værdi i islam. De forskellige muslimske imperier, der har eksisteret gennem historien, er ofte beskrevet som kalifater. Et kalifat bliver styret af en kalif, der ses som en efterfølger af profeten Muhammed, og som leder alle verdens muslimer. En kalif har både politisk og religiøs magt. Et kalifat er ydermere underlagt islamisk lov (sharia).

På den måde har IS ideologiske rødder langt tilbage i historien. IS hævder at have legitimitet som kalifat, og at dette er bevist gennem deres militære succes. Lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi, kan således hævde at være en ægte kalif, så længe IS gør militære fremskridt. Der er stadig meget få muslimer i verden, der anerkender Islamisk Stat (IS) som et kalifat, og al-Baghdadi som en ægte kalif.

Den ekstreme ideologi kan være vigtig til at forklare de brutale voldsmetoder, IS anvender. Brutaliteten er ofte vist frem offentligt, såsom halshugning og korsfæstelser. Ud over ønsket om at skabe frygt, kan denne slags vold forstås gennem IS’ ideologi, nemlig tanken om, at den øverste magt og militære sejre er det, som giver Gud anerkendelse. På den måde kan den brutale vold være forsøg på at signalere, at den islamiske stat er en ægte kalifat, der har Gud på sin side.

IS bruger gammel muslimsk tradition til at legitimere deres handlinger

IS bruger gammel muslimsk tradition til at legitimere deres handlinger .

 

IS får støtte fra udlandet

Ideologisk overbevisning er også en af flere mulige årsager til, at krigere fra andre lande end Irak og Syrien deltager i konflikten. I september 2014 skønnede CIA, at antallet af IS-krigere i Syrien og Irak var et sted mellem 20.000 og 31.500. De vigtigste rekrutteringsområder uden for Vesteuropa og Mellemøsten landene på Balkan og de stater, der tidligere hørte til Sovjetunionen. Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede i efteråret 2014, at 100 danskere rejste fra Danmark for at kæmpe for IS.

I marts 2015 erklærede Boko Haram troskab til IS. Boko Haram er en islamistisk terrorgrupper i Nigeria. IS har efterfølgende svaret anerkendende på Boko Harams troskab. De præsenterer situationen som, at kalifatet har udvidet sig med en provins i Vestafrika. IS har også udført terrorangreb uden for deres kerneområder i Mellemøsten, herunder Libyen og Yemen.

 

Terrorangreb 2015

31. oktober 2015, flystyrt over Sinai-halvøen: Lørdag den 31. oktober 2015 styrtede et russisk passagerfly ned over Sinai-halvøen. 224 personer er omkommet. Den russiske efterretningstjeneste er sikker på, at det var et bombeangreb, der fik flyet til at styrte. Ifølge russsiske myndigheder står IS bag angrebet. Rusland har siden intensiveret angrebene mod IS.

12. november 2015, selvmordsbomber i Beirut: Torsdag den 12. november 2015 blev mindst 40 personer dræbt og 239 sårede ved et terrorangreb i Libanons hovedstad Beirut. Ifølge CNN tager IS skylden for angrebet, som foregik ved, at to selvmordsbombere sprængte sig selv i luften to forskellige steder, hvor Hizbollah, der bekæmper IS, holder til. Om ledelsen af IS var involveret er endnu uvist.

13. november 2015, skud- og bombeangreb i Paris: Fredag den 13. november 2015 blev der udført et terrorangreb i Frankrigs hovedstad Paris. Mindst 129 personer blev dræbt. IS hævder at stå bag angrebet. Angrebet har ført til øget frygt og sikkerhedsforanstaltninger i Europa samt til en optrapping af Frankrigs bombekampagne mod IS i Mellemøsten. Hvilken rolle lederskabet i IS har spillet i terrorangrebet i Paris er usikkert, men et sådant terrorangreb står i tråd med strategien og ideologien i IS. Formålet med angrebet er at øge modsætningerne mellem muslimer og ikke-muslimer i Europa. IS håber, at diskrimineringen mod muslimer i Europa vil stige sammen med frygten for islamistisk terror. Dette kan være en god strategi for IS, specielt med hensyn til rekruttering af udenlandske krigere fra Europa.

 

Alvorlig situation for civilbefolkningen

Konflikten med IS har ført til et enormt pres på civilbefolkningen i både Syrien og Irak.

Syrien var midt i en brutal borgerkrig, da IS fik fodfæste i landet. Der er ingen pålidelige tal, der viser, hvor mange der er flygtet eller omkommet som et resultat af kampene med IS. Følgende er de overordnede nøgletal for Syrien:

  • Over 200.000 mennesker er blevet dræbt, og over en million mennesker er kommer til skade, da borgerkrigen begyndte.
  • Mere end haldelen af befolkningen er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, ofte flere gange.
  • 12,2 millioner mennesker er afhængige af humanitæt bistand. Blandt dem er 5,6 millioner børn.

Irak var præget af mange års krig og intern uro, da konflikten med IS brød ud for alvor. Følgende er de overordnede nøgletal for Irak:

  • Siden januar 2014 er 2,9 millioner mennesker flygtet fra deres hjem på grund af kampene med IS.
  • 8,2 millioner mennesker har brug for humanitær bistand som en direkte konsekvens af konflikten med IS

(Kilde: UNOCHA, august 2015

Flere millioner mennesker er drevet på flugt de sidste år

Flere millioner mennesker er drevet på flugt de sidste år. Billedet er fra flygtningelejren Domiz i det nordlige Irak

FN’s rolle i konflikten

FN kalder IS for en terrororganisation, og i september 2014 vedtog FN’s sikkerhedsråd en resolution, der fordømmer IS’ krigshandlinger på det stærkeste. Handlingene er beskrevet som “massive, systematiske og omfattende brud på menneskerettighederne”. Resolutionen hævder, at IS’ angreb mod civile på baggrund af etnisk eller religiøs identitet udgør forbrydelser mod menneskeheden, og den kræver, at gerningsmændene straffes. Yderligere er seks personer med tilknytning til IS, skrevet på Sikkerhedsrådets terrorliste og skal sanktioneres. Menneskerettighedsbrud begået af irakiske militærstyrker er også blevet dokumenteret, inklusiv udenretslige henrettelser af fanger.

FN kræver således, at alle parter i konflikten sørger for beskyttelse af civile og respekterer folkeretten. FN har ydermere bestemt, at der ikke skal foregå handel af olie med IS, som har kontrol over områder, der er rige på olieressourcer.

FN’s Fødevareprogram (WFP) har fire madstationer i det nordlige Irak. I samarbejde med lokale partnere giver disse stationer mad til over 100.000 personer hver dag. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) støtter dette tiltag med mobile sundhedstelte. Disse arbejder i udsatte områder og grænseovergange sammen med Læger Uden Grænser. UNICEF og andre FN-organisationer har bidraget med vand og andre forsyninger. Der er flere store områder, hvor folks behov for nødhjælp og beskyttelse er akut, specielt steder, hvor FN ikke har adgang til på grund af høj sikkerhedsrisiko. FN har fredsbevarende styrker i Irak (UNAMI), men de har få ressourcer og derudover begrænset mandat.

UNHCR laster nødhjælp på et fly som skal til Erbil

UNHCR laster nødhjælp på et fly som skal til Erbil i det nordlige Irak

Det danske engagement

Danmark deltager i den internationale koalition, som er ledet af USA. Denne koalition vil ikke sætte landstyrker ind mod Islamisk Stat (IS), men vil primært bestå i luftbombardementer af IS samt støtte til den irakiske regeringshær og de kurdiske militser med bl.a. våben og træning.

Siden oktober 2014 har Danmark bidraget med syv F-16-fly mod IS i Irak. Samtidig har Danmark bidraget med 120 soldater, der skal træne irakiske soldater.

Folketinget sendte i oktober 2014 syv danske F-16-fly til Irak for at tage del i kampen mod Islamisk Stat

Folketinget sendte i oktober 2014 syv danske F-16-fly til Irak for at tage del i kampen mod Islamisk Stat