Dødslængslen har tag i unge islamister

”Der er en dødsideologi, der går igen. Nogle af dem er overbevist om, at apokalypsen er nær, og at etableringen af Islamisk Stat og kalifatet er opfyldelsen af profetien om verdens ende, hvor profeterne, herunder også Jesus, vil vende tilbage. De er besatte af ønsket om at frigøre sig fra deres krop og nå paradiset,” vurderer David Thomson.
”Der er en dødsideologi, der går igen. Nogle af dem er overbevist om, at apokalypsen er nær, og at etableringen af Islamisk Stat og kalifatet er opfyldelsen af profetien om verdens ende, hvor profeterne, herunder også Jesus, vil vende tilbage. De er besatte af ønsket om at frigøre sig fra deres krop og nå paradiset,” vurderer David Thomson.

Forherligelse af døden er et centralt element i den fascination, Islamisk Stat udøver på unge i Vesten

Erfaringen er gjort af dem, der arbejder med rehabilitering af børnesoldater i Vestafrika, i nogle af verdens mest brutale konflikter i Liberia og Sierra Leone.

”Børnesoldater frygter ikke døden. For man frygter kun døden, hvis man føler sig levende. Og børnesoldaterne føler sig allerede døde. Det er præcis denne type følelser, vi støder på blandt mange af de unge, der er rejst til Syrien,” siger Patrick Amoyel.

Han er psykoanalytiker og formand for foreningen Entr’Autres, der arbejder med unge, vold og radikalisering i Nice. Det er her, han har identificeret dødsdriften som et tilbagevendende element blandt unge, der lader sig friste af Islamisk Stats volds-propaganda. Det samme har journalisten David Thomson, journalist ved Radio France International og forfatter til en af de mest anerkendte interviewbøger med unge, franske jihad-kandidater.

En af dem skrev for eksempel i afskedsbrevet til sin mor, at ”min død er blevet programmeret, allerede inden jeg blev født”.

”Der er en dødsideologi, der går igen. Nogle af dem er overbevist om, at apokalypsen er nær, og at etableringen af Islamisk Stat og kalifatet er opfyldelsen af profetien om verdens ende, hvor profeterne, herunder også Jesus, vil vende tilbage. De er besatte af ønsket om at frigøre sig fra deres krop og nå paradiset,” vurderer David Thomson.

Accepten af martyriet kendetegner ikke kun de unge jihad-kandidater, der slutter sig til Islamisk Stat. Selvmordsbombere har været et fast element i islamisk terror i årtier, og terroreksperter har især forklaret fænomenet som et resultat af indoktrinering og fanatisme. Men i forhold til Islamisk Stat er der tale om unge, som under indflydelse af videoer på internettet accepterer døden i løbet af kort tid. Som om Islamisk Stat talte til en dødslængsel, der er lige til at mane frem.

Fethi Benslama, psykoanalytiker og professor i klinisk psykopatologi ved Diderot-universitetet i Paris, hæfter sig også ved, at de nye terrorister ikke blot er villige til at ofre deres liv for at slå andre ihjel. De har ikke til hensigt at overleve.

”Læg mærke til, hvordan gerningsmanden i København, Omar Abdel Hamid el-Hussein, forandrede sin Facebook-side til en nekrolog, da han besluttede attentatet. Den ene af Kouachi-brødrene, der angreb Charlie Hebdo, tabte bevidst eller ubevidst sit identitetskort i flugtbilen, som om han vidste, at han ikke ville overleve, men derimod ønskede at blive identificeret. Disse mennesker tænker deres død som et udgangpunkt, en begyndelse,” siger Fethi Benslama.

”Døden er blevet et centralt element i radikaliseringen,” konstaterer Farhad Khosrokhavar, seniorforsker ved Institut for Socialvidenskab i Paris, EHESS:

”Der er tale om en sakralisering, der giver individet betydning ud over livet og døden, en slags morbid religiøsitet, der spiller sammen med følelsen af ydmygelse. Når man kan sprede død, får man magt og autoritet. Det er en symbolsk dimension, der placerer døden snarere end ideologi i centrum af radikaliseringsprojektet. I døden bliver individet til en helt.”

”Dødsideologien bliver en levevis, en måde at være i verden på,” siger Géraldine Cassut, religionssociolog ved universitetet i Freiburg og forsker ved forskningsinstitutionen CNRS i Frankrig.

Hun har især arbejdet med unge piger, der tiltrækkes af jihadismen, og hun peger på, at enker efter jihadister har en særlig status i Islamisk Stat. Men hun afviser, at radikal islam pr. definition er dødssøgende og voldelig:

”Salafismen tager to former, hvoraf den ene er pietistisk, og omend den er radikal i sin religionsudøvelse, er den ikke voldelig. Der er voldsomme sammenstød på nettet, på Facebook eller diskussionsfora, mellem pietister og jihadister,” siger hun.