Barnebrude og tolerance

Den religion er virkelig syg
Den religion er virkelig syg

»Som Støjberg med beundringsværdig klarhed siger: Så længe man er på et asylcenter, er det altså os, der bestemmer´.«

I Danmark gælder dansk lov og danske regler. Underligt, at det skal være nødvendigt gang på gang at fastslå dette selvindlysende faktum. Men årtiers indvandring og den aktuelle voldsomme flygtningestrøm udfordrer til stadighed vores levevis og den måde, vi har indrettet samfundet på.

Udlændinge og fremmede kulturer skal mødes med åbent sind, og det bliver de også i dagligdagens Danmark. Danskerne er hverken racistiske eller fascistiske – i modsætning til opfattelsen hos flere af de debattører, hvis indestængte vrede mod alt, hvad der smager af danskhed og nationalisme, kommer til udtryk i de mest horrible beskyldninger mod anderledes tænkende. Love og regler er til stadig diskussion – det kaldes demokrati, og derfor laves love af og til om, og regler modereres. Men overordnet accepterer vi alle, at det, som et politisk flertal har besluttet, er det, der gælder. Ellers kan samfundet ikke fungere.

En af de udfordringer, det danske samfund på det seneste har mødt, er barnebrudene. Store piger eller unge kvinder, som er gift med ældre mænd, og som nu befinder sig i flygtningestrømmen i Danmark. I øjeblikket er der 27 sådanne barnebrude på asylcentre rundt om i landet. Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har fastslået, at ingen mindreårig under 18 år må leve sammen med en ægtefælle eller samlever på samme asylcenter. Heller ikke selv om de har børn sammen.

Det er en rigtig beslutning, selv om vi erkender, at det er en delikat problemstilling, og at der er svære menneskelige hensyn at overveje. Nogle af de unge kvinder kan meget vel være blevet (tvangs)gift af sikkerhedsmæssige grunde for at kunne klare rejsen op gennem Europa. Man kan ikke afvise, at ægtefællerne rent faktisk holder af hinanden, og at det, når der er børn i forholdet, er en hård beslutning at adskille forældrene. Men som Støjberg med beundringsværdig klarhed siger: »Så længe man er på et asylcenter, er det altså os, der bestemmer.«

Samme klarhed i mælet savner man hos den venstrefløj og de humanistisk indstillede danskere, der gerne ynker asylansøgere og flygtninge, men ikke har nogen forslag til at klare de konkrete problemer udover en sagte mumlen om »europæiske løsninger«. Et andet problem, Danmark skal håndtere, er f.eks. de efterhånden mange uledsagede børn, der dukker op. Formentlig som spydspidser for mulig familiesammenføring. Når det gælder store drenge eller unge mænd, er venstrefløjens synspunkt, at det drejer sig om »børn«, selv når drengene er op til 20 år. Men handler det om barnebrude, er der tale om unge kvinder, selv om de blot er 14-15 år. Kvinder som ifølge denne definition har krav på et familieliv, skønt dette familieliv måske er tvunget ned over hovedet på dem. Venstrefløjen kan således trylle voksenalderen op eller ned efter behag.

Der findes næppe en dansker, som ikke erkender, at stort set hver eneste asylansøger er en ulykkelig skæbne. Men ingen ønsker, at vi skal ændre love og kulturelle traditioner efter, hvem der nu dukker op i landet. Her gælder, som Inger Støjberg siger, at det er os, der bestemmer. Det må asylansøgere og indvandrere respektere.