No way, Stine Bosse. They will not make Denmark home

Endnu engang har en fremtrædende erhvervsleder været ude med riven efter Danmarks udlændingepolitik. Noget tyder på, at reparations-kaffen efter valget ikke har flyttet et komma.

det eneste hun kæmper for er billig arbejdskraft
det eneste hun kæmper for er billig arbejdskraft

Den tidligere direktør for landets største forsikringsselskab, Tryg, og nuværende bestyrelsesformand for bl.a. Det Kongelige Teater og BankNordik har ansatser til kvalme over integrationsminister Inger Støjbergs annoncekampagne, der skal få flygtninge til at gå uden om Danmark. Stine Bosse kan i særdeleshed ikke li’ det billede, som sådan en kampagne tegner af Danmark ude i verden. Hvilket hun for nylig bekendtgjorde i et åbent brev til Venstreministeren.

Hvis du synes, at du for ganske nylig har hørt samme sang fra andre danske erhvervsfolk, har du ret.

Under valgkampen i juni appellerede flere topledere til, at der kom en anden tone i udlændingedebatten. Coloplasts administrerende direktør, Lars Rasmussen, gik forrest. Han satte synspunktet på spidsen ved at tale om, hvilket indtryk det mon gør på udlændinge, at vi i Danmark, under valgkampe, har plakater ved busstoppestederne, hvor fremmede opfordres til at holde sig væk.

På samme måde advarede Dansk Industri mod, at hård retorik kan afholde højtuddannede udlændinge fra at tage imod jobs i Danmark. Budskabet var eklatant fejltimet; man kan ikke vinde et folketingsvalg i Danmark uden at love at ville gøre det vanskeligere for fremmede at komme til landet. Så Lars Løkke Rasmussen skulle i den grad ikke nyde noget af at stille sig op på samme ølkasse som DI-direktør Karsten Dybvad.

Et kvalificeret gæt er, at regeringstoppen og DI-toppen siden har drukket en del reparationskaffe sammen om sagen. Et lige så kvalificeret gæt er, at kaffen ikke flytter et komma, og at Stine Bosse må investere i en æske pebermyntepastiller, hvis hun vil af med sin lede smag i munden.

Eller sagt på video-australsk: “No way, Stine Bosse. They will not make Denmark home.” Vores udlændingepolitik går kun mod stramninger, og det må erhvervslivet indstille sig på, ligesom man indretter sig efter en russisk handelsembargo og en kollapset græsk økonomi. Det skyldes magtforholdene i dansk politik.

Vores udlændingepolitik går kun mod stramninger, og det må erhvervslivet indstille sig på, ligesom man indretter sig efter en russisk handelsembargo og en kollapset græsk økonomi.

Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator

Dansk Folkepartis succes er baseret på at være politisk first-mover på udlændingestramninger af enhver art. DF skal være det parti, som først spotter muligheder for at gøre det vanskeligere for fremmede at komme til Danmark, og som er klar til at gå længst.

Så sent som i denne uge blev opskriften fulgt. DF havde spottet, at Østrig havde fundet på en model, hvor asylansøgere sendes til lejre i Slovenien, der – angiveligt – opfattes som ikke særligt attraktive, hvorfor flygtninge – angiveligt – kvier sig ved at søge i asyl i Østrig og går videre til et andet EU-land. Den model foreslog DF, at Danmark klonede.

Vil en smal Venstre-regering lægge sig ud med sit i særklasse vigtigste støtteparti på et så vitalt område som udlændingepolitikken? Aldrig. Det ville være politisk selvmord ikke løbende at foretage stramninger, både faktiske og symbolske. Venstre ved, at stramninger både imødekommer DF og demonstrerer handlekraft over for vælgerne. Som måske pludselig skal ind i stemmeboksene igen. Så skulle man nødig give DF den foræring, at grænserne havde stået pivåbne, mens man sad med magtens nøgler.

Om smagen så er sød eller led, må være op til Stine Bosse. Men den kan ikke rigtig komme som en overraskelse.