Giv Stine Bosse et nyttejob

 

 

Giv hende et job som rejepiller den rejekælling
Giv hende et job som rejepiller den rejekælling

 

Man plejer at sige, at folk tager farve efter deres omgivelser. Alligevel er det bemærkelsesmæssigt, at Stine Bosse, tidligere chef for forsikringsselskabet Tryg, allerede i sin tiltrædelsesforelæsning som adjungeret professor ved Copenhagen Business School kloner sig som æresmedlem af den virkelighedsfjerne cafe latte-bande og forlanger, at virksomheder, der giver overskud, ikke må fyre medarbejdere.

Må – som i bør ikke, som i anstændigvis og fy-fy-skamme-skamme-slut-forbudt. I stedet skal virksomhederne “bidrage til det samfundssystem, som de er en del af”.

Man behøver ikke være en vranten misantrop som mig for at genkende den østtyske dialekt i det, madammen siger, som ganske og aldeles underkender, at virksomheder allerede gavner det samfund, de er en del af, ved at tjene penge til ejerne, sikre deres medarbejdere ansættelse og ved at betale skat, moms og afgifter.

Men dette ræsonnement kan formentlig ikke konkurrere med den selvglæde, som det må give en mediedarling som Stine Bosse at være så hjertensgod for andres penge. Den kvinde må være selvskrevet til at gå ind i politik, partiet giver sig selv. Hvis hun tager Adam Price i hånden, så er de to.

Og hvis de to så tager Henrik Lindegaard Andersen med, så er de allerede en treenighed. Henrik Lindegaard Andersen er forsker ved noget, der hedder Kora, en forkortelse af det ubehjælpsomme institutnavn Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

For han er bekymret. Det lader nemlig til, at de meget omtalte “nyttejob” allerede giver bonus og får nogle af de 135.000 danskere på kontanthjælp til at droppe kontanthjælpen.

Perspektivet er skræmmende. “Det skræmmer de ledige væk”, som Politiken skrev på forsiden i går med vanlig sans for venstresnoet versionering af virkeligheden.

Man kunne jo også sige, at nyttejobsordningen får folk i sving. Enten med en uddannelse – af varierende kvalitet, naturligvis, men alligevel. Eller med et arbejde – sort, hvidt eller broget. Så de nu eller på længere sigt bidrager til det samfund, de er en del af.

Her må man sende en venlig tanke til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Ikke at jeg aner, hvor hendes akut fornuftige holdninger kommer fra, hun har – så vidt nogen ved – aldrig luftet dem før. Jeg tænker, at fru Frederiksen må have gemt dem for sine partikammerater og sig selv i årevis, hvorfor de nu formelig sprutter ud.
Den omvendte minister taler nu om at “fremme oplevelsen af, at det er godt at have et arbejde og at gøre nytte for andre”, og at “dem, der kan, skal.” Jeg har aldrig hørt noget lignende.

Og i Halsnæs Kommune sekunderer partikammeraten Bent Nyenstad: ”Åbenbart skal nogen af dem presses.”

No shit?

Godt, det er Mette Frederiksen, der bestemmer – og ikke Stine Bosse.