98 ud af 100 flygtninge dømmes ude af stand til at arbejde

Kommuner vurderer, at blot to procent i integrationsprogrammet er parat til at tage et job.

Du er ikke parat til at arbejde.

Det stempel får langt de fleste flygtninge af kommunerne. Det viser en ny opgørelse, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt til Folketinget.

Tallene dækker over flygtninge, der har fået asyl i Danmark og den 31. december var i gang med et integrationsprogram i en kommune. Flygtningene modtager enten kontanthjælp eller integrationsydelse.

De har typisk opholdt sig i Danmark i mindst et halvt år, fra de beder om asyl, til de flytter ud i en bolig i en af landets kommuner og går i gang med et integrationsprogram.

Det fremgår af tabellen – som Beskæftigelsesministeriet har lavet til Inger Støjberg – at der ved udgangen af 2015 var 13.844 flygtninge under integrationsprogrammet på offentlige ydelser. Kommunerne har vurderet, at 282 af dem er jobparate – altså klar til at påtage sig et arbejde her og nu.

Det svarer til en andel på to procent. Opgørelsen fordeler flygtningene på de 15 største nationaliteter.

Fra 0 procent til 4,4 procent jobparate flygtninge

Flere end halvdelen er syrere, og de ligger på gennemsnittet. Socialrådgivere i kommunerne har kun visiteret to procent af dem som jobparate.

Højeste andel er afghanere med 4,4 procent jobparate, mens der slet ingen jobparate flygtninge i integrationsprogrammet er blandt borgere med oprindelse i Colombia, Ethiopien, Sudan, Pakistan og Armenien.

Tallene fra ministeriet er nye, men problemstillingen er velkendt.

For tre måneder siden sendte Dansk Industri en lignende opgørelse på gaden, hvor andelen af jobparate flygtninge i integrationsprogrammet blev sat til tre procent.

FAKTA

Integrationsprogram
  • Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram.
  • Formålet er, at flygtningen hurtigst muligt kan forsørge sig selv.
  • Programmet består af: Danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Tallene fra Dansk Industri viste, at i de mange kommuner er det sådan, at stort set ingen flygtninge i integrationsprogrammet vurderes til at være parate til at tage et job.

Teknisk udfordring

En væsentlig forklaring er en teknisk udfordring.

Alle modtagere af kontanthjælp skal for at være jobparate en gang om ugen bekræfte via portalen Jobnet, at de er ledige. Her skal de også skrive et cv og dokumentere, at de søger arbejde.

Ellers risikerer de at blive skåret i offentlige ydelser.

Men langt de fleste har så dårlige danskkundskaber, at de ikke er i stand til at benytte hjemmesiden. Det betyder ifølge en artikel i Jyllands-Posten, at socialrådgivere for at skåne flygtninge for at miste penge ofte undlader at erklære flygtninge jobparate, selv om de måske i realiteten er i stand til at passe et arbejde.

Regeringen og KL lavede for nylig en aftale om integration. Aftalen fokuserer på, at flygtninge hurtigst muligt skal i arbejde.

Den skal blandt andet rydde en masse unødvendigt bureaukrati af vejen, så flygtninge, der er klar til at arbejde, ikke får et stempel om, at de ikke kan.

Kommunerne får blandt andet mulighed for at dispensere fra kravet om at være aktiv på portalen Jobnet, så flygtninge ikke unødvendigt bliver dømt ude af arbejdsmarkedet.