3Ferne frygter, at flygtninge tager deres job, og savner lydhørhed på Christiansborg

Over halvdelen af landets 3Fere frygter, at flygtninge vil tage deres arbejde. De er bange for, at flygtningenes løn vil blive dumpet, og at de vil presse de ufaglærte danskere ud af arbejdsmarkedet, og de føler sig ikke hørt af politikerne. Berlingske har mødt tre af dem.

Det vil de på sigt gøre "Gud bevare Danmark"
Det vil de på sigt gøre “Gud bevare Danmark”

Der er forbavsende stille i industrikvarteret i Bramdrupdam. Et sted i nærheden suser bilerne ind og ud af Kolding på en af byens store indfaldsveje. Men for et sted, hvor fabrikkerne ligger på perlerækker, sker der ikke meget. Virksomheden Nowocoat er en af perlerne på rækken.

I to haller bliver der blandet og udviklet maling i store tanke. Mange af medarbejderne er ufaglærte, som bruger frokostpausen på at følge med i resultaterne af trepartsforhandlingerne i København. Snakken går på flygtninge og har gjort det længe.

De ved godt, at det er dem, der risikerer at miste jobbet til en flygtning i politikernes iver efter kreative løsninger for at få de nytilkomne i arbejde. De føler sig ikke hørt af politikerne på Christiansborg. De glemmer at tænke på, hvad deres kreative løsninger for at få flygtninge i arbejde har af konsekvenser for dem, lyder det.

Foto: Ikke oplyst

En af dem er 62-årige Gerrit Toet, som Berlingske møder foran den ene malingshal. Iklædt adskillige farverige malerpletter på tøjet og i ansigtet viser han entusiastisk rundt. Der er en ny og en gammel hal. Gamle og nye maskiner og forskellige teknikker at udvikle maling på. I begge haller bliver malingen blandet og opbevaret i store tanke.

Gerrit Toet frygter ikke, at han selv vil miste jobbet til en flygtning. Han har så mange års erfaring i branchen og få år tilbage på arbejdsmarkedet, at han ikke tror, han kan skubbes ud. Men nogle af hans kolleger vil nok ryge, og det vil vennerne i transportbranchen nok også.

»Igennem 00erne har mange af mine venner i transportsektoren mistet deres job til østeuropæerne. Pludselig skulle de kun køre lastbilerne til grænsen, og så stod der nogle polakker og var klar til at tage over. Det kan blive det samme med flygtningene,« siger Gerriet Toet.

Bange for at miste job

I en undersøgelse i februar fra Analyse Danmark svarer 56 procent af de adspurgte 3Fere, at de er bange for, at flygtningene vil presse dem ud af arbejdsmarkedet. 21 procent frygter i høj grad at miste jobbet til en af de nyankomne, mens henholdsvis 14 og 21 procent frygter det i nogen og mindre grad.

Undersøgelsen blev lavet, før trepartsforhandlingerne blev til en trepartsaftale sidste torsdag. Aftalen indeholder som bekendt ikke en indslusningsløn til flygtninge, som har været både arbejdsgivernes store drøm og fagbevægelsens værste mareridt. Aftalens vigtigste resultat er en ny integrations-grunduddannelse forkortet IGU og en bonusordning til virksomheder, der ansætter flygtninge.

3Fs formand Per Christensen er glad for den aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter, men han har ikke »armene helt oppe over hovedet« af begejstring og forstår godt, at hans medlemmer er bekymrede for, hvad aftalen betyder for dem.

»Til det vil jeg bare sige, at vi har skrevet ind flere steder i aftalen, at der ikke må ske misbrug af ordningen, så indtil det modsatte er bevist, tror jeg på, at vi på den her måde kan åbne arbejdsmarkedet for flygtningene, uden det går ud over dem, som i forvejen er på arbejdsmarkedet,« siger Per Christensen.

IGUen betyder, at flygtninge kan komme i job i en periode på to år til en elevløn på mellem 50 og 120 kroner i timen. Aftalen er så ny, at der ikke er lavet en undersøgelse af, om 3F-medlemmerne kan lide den eller ej. Men undersøgelsen fra februar afslører en dybere og mere generel frygt for, hvordan de mange flygtninge vil påvirke arbejdsmarkedet.

»Jeg kan sagtens forstå nervøsiteten og at det giver anledning til bekymringer, nu hvor der er 10.000 flere til at konkurrere om uddannelsespladserne og job. Men jeg vil bare sige, at jeg agter på ingen måde at svigte de ledige eller dem, der er i arbejde,« siger 3F-formanden og tilføjer, at han agter at informere sine medlemmer grundigt om, hvad aftalen indebærer for dem.

»Jeg opfordrer alle til, at hvis de oplever misbrug af den her aftale, og de oplever at blive kørt over eller skubbet til side, om at give lyd fra sig. For det er ingenlunde intentionen,« siger Per Christensen.

Danmark er en stamme

Gerrit Toet, der, som navnet antyder, oprindeligt kommer fra Holland og har været i Danmark siden 1982, bekymrer sig også for, hvordan flygtningene bliver taget imod i Danmark.

»Danskerne er et sjovt folkefærd. Jeg tror, det var den gamle engelske ambassadør, der sagde, at danskerne ikke er et folk. Det er en stamme ligesom i Afrika. Når først man er inde og gør en særlig indsats for at komme derind, går det fint. Men før det bliver man set på med stor skepsis,« siger han og tilføjer:

»Men jeg kan også sagtens sidde her og lege karl smart og sige, at de bare skal komme i gang, fordi det har jeg selv gjort. Så enkelt er det nok bare ikke,« siger Gerrit Toet.

Var det sådan, det føltes for dig, da du kom til Danmark i 1980’erne, at du kom ind i en stamme?

»Ja, det var det lidt. Men jeg kommer fra Rotterdam, som er en hård by, og derfor har jeg altid været lidt fræk i kæften. Så når jeg fik noget, så fik de andre bare lige igen. Men jeg tror ikke rigtigt, at så mange indvandrere og flygtninge forstår den danske humor. Hvis de lærer den danske humor bedre at kende, så vil det gå lettere,« siger Gerrit Toet, der kom til Danmark, fordi han blev gift med en dansk kvinde.

Helt generelt mener den 62-årige hollænder ikke, at politikerne forstår, hvordan virkeligheden er ude på arbejdspladserne. Selv om han ikke ser noget alternativ til det, synes han, at det er at gøre flygtningene en bjørnetjeneste at give dem stillinger eller praktikpladser med en lavere løn.

»Det kan ikke andet end at skabe nogle gnidninger mellem danskerne og flygtningene, og tonen er i forvejen ret dårlig,« siger Gerrit Toet.

Altid os, der er presset

I den anden ende af Koldings udkant ligger den lille by Vamdrup. Her bor 35-årige Jesper Haugaard med sin kone og tre børn. Ungerne spiller fodbold en time hver fredag, mens far kigger på og hepper. Jesper Haugaard kan sagtens finde tre timer til det en eftermiddag, for han arbejder om natten, og det har han gjort i 11 år.

Jesper Haugaard er tillidsmand hos Frysehuset Agri-Norcold. Han er bekymret for, at arbejdsgiverne vil »lukrere« på  de mange rkeative tiltag, der bliver sat i gang af for at få flygtninge i arbejde.  Foto: Ikke oplyst

Jesper Haugaard er tillidsmand hos Frysehuset Agri-Norcold. Han er bekymret for, at arbejdsgiverne vil »lukrere« på; de mange kreative tiltag, der bliver sat i gang af for at få flygtninge i arbejde.

Han arbejder hos Agri-Norcold i Vejen, som er Nordeuropas største frysehus. Han pakker frosne madvarer fra kl. 22-06 fra søndag aften til fredag morgen. Og så er han tillidsmand. Han er bekymret for, at arbejdsgiverne vil »lukrere« på de mange kreative tiltag, der bliver sat i gang for at få flygtninge i arbejde.

»Den branche, jeg er i, er jo altid sådan en, der står for skud. Det arbejde, vi udfører, kan en flygtning jo godt udføre efter en relativt kort oplæring. Der er ikke så meget specialviden i det, jeg laver,« siger Jesper Haugaard.

Politikerne er kun akademikere

Selv om indslusningsløn er taget ud af trepartsaftalen, der faldt på plads forrige torsdag, bekymrer Jesper Haugaard sig for, at det er en idé, der vil vende tilbage.

»I og med at jeg er i den branche, så kan det hurtigt blive et problem. Det er jo også noget, vi snakker om dagligt ude på arbejdspladsen, at hvad nu hvis,« siger han.

Har politikerne inde på Christiansborg forståelse for det?

»Nej. Det er altid os, der bliver presset af de her forandringer. Det bærer jo præg af, at det er akademikere, størstedelen af dem, der sidder derinde. Mange af dem kommer jo ikke fra en arbejderfamilie, så de har måske ikke forståelse for, hvordan det fungerer ude på en arbejdsplads og hvilke forhold, man står i,« siger Jesper Haugaard.

Når snakken går på flygtninge på Agri-Norcold, kan tonen også blive hård. Den 35-årige lagerarbejder tror ikke, at den vil blive mindre hård af den konkurrence, flygtningene vil skabe.

»Det kan jo ikke undgås overhovedet, at man tænker, »hvad er det for nogle skiderikker, der kommer og tager mit job?« Noget af det værste, vi har hørt, var, at muslimer skulle i et hul med rotter. Hvis folk går og tænker sådan, hvordan vil det så ikke blive, hvis der kommer flygtninge ind og skubber andre ud af arbejdsmarkedet,« siger Jesper Haugaard.

Et skridt i den rigtige retning

Søren Madsen er grundlæggende positiv over for den nye integrations-grunduddannelse, hvor arbejde og uddannelse til flygtninge bliver kombineret. »Vi skal bare lige over den barriere, hvor vi er bange for, hvad det er for noget, og så skal det nok blive godt, tror jeg,« siger han.  Foto: Ikke oplyst

Søren Madsen er grundlæggende positiv over for den nye integrations-grunduddannelse, hvor arbejde og uddannelse til flygtninge bliver kombineret. »Vi skal bare lige over den barriere, hvor vi er bange for, hvad det er for noget, og så skal det nok blive godt, tror jeg,« siger han.

På tværs af Sydjylland sidder 49-årige Søren Madsen i sit parcelhus få kilometer fra Vadehavet. Han har arbejdet 21 år på den samme fabrik, hvor han producerer fibre til bleer og vådservietter. Han er grundlæggende positiv over for den nye integrations-grunduddannelse, hvor arbejde og uddannelse til flygtninge bliver kombineret.

»Det er da i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Det, der bliver gjort, skal bare ikke gå ud over det eksisterende arbejdsmarked. Man må finde på noget for at få flygtningene i arbejde, mens de er her, inden de skal hjem igen. Det ville være for meget at gøre alt for meget for at få dem ind på det danske arbejdsmarked, når de jo en dag skal trækkes ud af det igen,« siger Søren Madsen.

 

Som mange andre danskere har han fulgt med i TV2s afsløringer af, hvad der bliver prædiket i en række danske moskeer. Han synes, det har været skræmmende, men han frygter ikke at få en flygtning som kollega af den grund.

»Jeg tror, at det vil være fint. Efter de udsendelser, så frygter man selvfølgelig alle mulige ting. Men vi skal bare lige over den barriere, hvor vi er bange for, hvad det er for noget, og så skal det nok blive godt, tror jeg,« siger Søren Madsen.

Men kan du mærke, at det presser din og dine kollegers holdning til flygtningene, når I kan risikere at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet til fordel for dem?

»Ja, selvfølgelig gør det dét. Man bliver berørt på en anden måde, når det er ens job, der også står for skud,« siger han.